Engang havde jeg et job, jeg ikke var særlig glad for til sidst, og jeg kan huske, at det, der overraskede mig mest, da jeg holdt op, var, at jeg også holdt op med hele tiden at være vred. For når man ikke har det godt, kald det bare stresset, kald det slidt, kald det udmattet, bliver man arrig.
Jeg gjorde i hvert fald. Der skulle ingenting til for at gøre mig rasende, og jeg var på barrikaderne konstant, klar til at påpege, når noget var for meget og for dårligt. Og det var det tit. Jeg tog kritik alt for nær, og jeg var bedre til at sige fra end til at sige tak. Slå først, og sig ’fuck dig’ bagefter.



























