Hvad er det, der gør, at nogle mennesker holder sig mentalt sunde trods uhelbredelig sygdom, handikap eller død i den nærmeste familie? Jeg har ofte reflekteret over dette, også på disse sider, men alvorlig sygdom i min nærmeste familie bringer spørgsmålet op igen.
Lægen Viktor Frankl (1905-1997) har den tese, at selv i den yderste absurde lidelse er livet ikke blottet for mening. Han illustrerer det med følgende beretning: Et par år efter Anden Verdenskrig undersøgte en læge en jødisk kvinde et sted i Tyskland.




























