Jeg har skrantet et par uger. Som et vuggestuebarn, hvis krop ikke har mødt vira før, har jeg taget imod det hele og tilbragt dage med at se ’The Crown’ for 1.000. gang, mest med lukkede øjne, mens jeg hostede og nøs, drak te og spiste kyllingesuppe. Resten af tiden brugte jeg på at klage min nød over for alle, der gad lytte, og dem, der var så dumme at åbne mine beskeder.
»Jeg savner mit job«, skrev jeg.


























