Hver anden mandag er der alt for stille i huset i Frederikssund, når 45-årige Joachim Foged låser sig ind efter endt arbejdsdag. Bamserne sidder efterladte på sengen i børneværelset, og Joachim selv ender ofte i sofaen foran tv med noget takeaway eller en rugbrødsmad.
En knugende kontrast til livet i huset samme morgen med madpakker, morgenmad og farvelkys, før hans tre børn skulle ud af døren i skole – og derefter hjem til deres mor, hvor de bor hver anden uge. Forude venter hver gang følelser af sorg, savn og ensomhed; en tilstand, der for Joachim Foged typisk varer til torsdag eller fredag, hvor han atter finder energien, når bunden af den bugnende vasketøjskurv, køber ind og glæder sig til igen at bo sammen med sine børn, en pige på 16, en dreng på 13 og en pige på 6 år.
»I starten fyldte det ufatteligt meget, når jeg ikke havde ungerne. Jeg var bare trist. Jeg savnede mine børn og kunne slet ikke tage mig sammen til ting. Jeg har det stadig tit sådan. Det er en kæmpe kontrast at have en uge med sjov og spas og godnatlæsning og så bagefter en hel uge med nada. Jo, arbejde. Men når jeg kommer hjem, er der ingenting, og så ryger al min drive. Det har jeg svært ved at finde mig til rette i«, siger Joachim Foged.
Han boede i 16 år sammen med børnenes mor, før hun for fire år siden afsluttede ægteskabet – en beslutning han siden er blevet glad for. Men at undvære sine børn har han ikke vænnet sig til.
