Tristhed og udmattelse kan føles forkert og overvældende, men så snart det siges højt, er det nemmere at håndtere, skriver Sarah Skarum i denne klumme.
»Nej tak«, sagde jeg for et par uger siden, da en sød kollega spurgte, om vi skulle drikke en kop kaffe og snakke.
Jeg vidste, at hvis jeg bare et minut sad ned og forsøgte at fortælle, hvordan jeg havde det, ville jeg begynde at græde. På måden, hvor man ikke kan holde op, hvor ansigtet hæver, og man har hovedpine i timevis bagefter.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
