Hvor er det ærgerligt, at mange af os har vores bedsteforældre, der er fulde af gode historier, i den periode af vores liv, hvor vi ikke gider lytte til andre, skriver Sarah Skarum i denne klumme.

Sarah Skarum: Hvorfor hørte jeg dog ikke efter?

Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Hen over nytår var jeg i Athen med min mand og mine forældre. Min mormor var græsk, så min mor har været meget i Athen som ung, og hun viste os nogle af de steder, hun havde været. Den gade, hvor hendes mormor boede, den kirke, hun plejede at gå i, og af og til dukkede der steder op, som hun genkendte, og andre steder var hun tydeligvis stedkendt.

Da vi stod på Akropolis, fortalte hun, hvordan man, da hun var der i 1960’erne, kunne gå rundt alle steder. Også inde i Parthenontemplet. Så blegnede min benovelse over, at vi stort set var der alene, lidt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her