Fredag gik jeg rundt i min coronahjernetåge og træthed. Jeg orkede ingenting, jeg var så træt, jeg græd over stort set ingenting, og samtidig var jeg ude af stand til rigtigt at koncentrere mig om ret meget. Avisen lå ulæst i køkkenet.
Lørdag morgen vågnede jeg og var mig selv. Det føltes som lidt af et mirakel pludselig at have en krop fuld af energi, og en hjerne, der virkede som normalt. Om aftenen sad jeg i sofaen, for vi havde selvfølgelig ikke nogle planer, og så fjernsyn, mens jeg strikkede.




























