Bliver aftenen hyggelig, sjov eller ligefrem mindeværdig? Eller endnu en pantomime med fejlplaceret mimik? Det afsløres som regel i løbet af det første kvarter, når vi samles til selskabelighed, som det efter vinterhalvårets nedlukning heldigvis igen er blevet sæson for.
Efter et par weekender med en dejlig fødselsdagsfejring i et mindre selskab på restaurant og en kæmpefest med 250 mennesker i rå industrihal må jeg konstatere, at der er håb. Det første sted blev der reageret prompte på et ønske om at få skruet ned for musikken. Det andet sted var det til min overraskelse muligt at høre det meste af, hvad sidemænd og genboer ved langbordet sagde.


























