Vi elsker tv-programmer, hvor håbefulde amatører folder sig ud trods hårde odds. Forskning viser, at det er fortællingen om forvandling, der tiltrækker os, skriver Bente Klarlund i denne klumme.

Derfor flokkes vi foran skærmen for at følge deltagere, der ikke kan synge, ikke kan danse, ikke kan bage en kage og ikke kan finde en kæreste

  I 'Vild med dans' sidste år deltog bl.a.. Sæþór Kristjánsson og Frederik Haun. Arkivfoto Tariq Mikkel Khan
I 'Vild med dans' sidste år deltog bl.a.. Sæþór Kristjánsson og Frederik Haun. Arkivfoto Tariq Mikkel Khan
Lyt til artiklen

Danskerne elsker tv-programmer som ’X Factor’, ’Vild med dans’, ’Den store bagedyst’ og ’Landmand søger kærlighed’. Vi flokkes foran skærmen for at følge deltagere, der ikke kan synge, ikke kan danse, ikke kan bage en kage og ikke kan finde en kæreste. Hvad er det ved disse håbefulde amatører, der fascinerer os? Hvorfor vil vi ikke meget hellere se de professionelle folde sig ud på skærmen?

Nogle forskere mener, at det, der trækker os til skærmen, er fortællingen om forvandling. Vi vil gerne hylde nogen, der er i stand til at overvinde de benspænd, som livet udsætter os for. Deltagere med en hård historie i bagagen om f.eks. mobning eller sociale problemer opnår ofte stor sympati i disse shows.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her