Vand i kartoner anklaget for falsk markedsføring
Det danske firma Postevand sælger vand med falske løfter om at redde klimaet og undgå plastik, mener miljøorganisationer.
Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen for mangelfuld forelæggelse.
Vi giver dig muligheden for at sige nej til plastik«.
Sådan lød budskabet i en ny reklame fra det danske firma Postevand, som sælger vand i papkartoner i stedet for plastikflasker. Virksomhedens vand kan købes i Tivoli, Den Blå Planet og en lang række cafeer og spisesteder.
Men både Postevands produkt og deres markedsføring får nu kritik fra forbrugerorganisationen Plastic Change.
»Det er lodret forkert, når Postevand skriver, at man kan sige nej til plastik med deres produkt, fordi deres kartoner består af en tredjedel plastik. De udnytter den vildfarelse hos forbrugerne, at en karton består af papir, men kartoner indeholder også en stor andel plastik, som er meget vanskeligt at genanvende«, siger Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør hos Plastic Change.
Hun mener, at Postevand laver falsk markedsføring og vildleder forbrugerne – Plastic Change har derfor anmeldt Postevand til Forbrugerombudsmanden.
Over for Politiken erkender Postevand i en mail, at »det er en fejl, da det er korrekt at en lille del af vores karton også indeholder plastik«. Ifølge Postevands egen hjemmeside indeholder deres karton 34 pct. plastik.
På Postevands hjemmeside fremgår det også, at virksomhedens mission er at gøre »det nemt at sige nej til plastikflasker for at bekæmpe klimakrisen«. Det gør de ved at opfordre folk til at drikke vand fra hanen, når de kan – og drikke vand på karton, når de er langt væk fra en vandhane.
Budskabet om at drikke vand fra hanen er samtlige af de organisationer og eksperter, som Politiken har talt med, enige i – men løsningen med at drikke vand fra en karton i stedet for en plastikflaske møder kritik.
»De markedsfører deres kartoner som et bedre alternativ til plastikflasken og som et produkt uden plastik, men det er ingen af delene. Kartonen har ingen fordele ud fra et genanvendelsessynspunkt i forhold til en plastikflaske i det danske pantsystem«, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun betegner ligeledes Postevands markedsføring som vildledende.
Kartoner er svære at genanvende
Postevand skriver på deres hjemmeside, »at man kan genbruge 100 pct. af kartonen«. Den påstand afviser Danmarks Naturfredningsforening ligeledes, da ordet ’genbruge’ betyder, at man konkret kan bruge kartonen igen, ligesom hvis man vaskede en glasflaske og genopfyldte den.
»Postevand burde i den grad vide bedre, og de burde kunne skelne mellem at genbruge og genanvende, da der er stor forskel på de to processer. Men der er desværre mange virksomheder, der begår den samme fejl«, siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Over for Politiken erkender Postevand, at »det er korrekt at kartonen ikke kan genbruges — der skulle have stået at 100 pct. af kartonen kan genanvendes og ikke genbruges«, lyder det i en mail.
Alle kartoner er lavet efter samme princip – lige meget, om de indeholder mælk, juice eller vand. De består af flere lag af papir, plastik og i nogle tilfælde også aluminium, der er lamineret tæt sammen. I Danmark er alle kommuner blevet pålagt at indsamle kartoner, men vi har ingen anlæg i landet, der kan genanvende kartoner.
Derfor bliver de indsamlede kartoner transporteret til anlæg i udlandet, hvor man kan udvinde en del af papiret fra kartonerne.
»Når man fremstiller en karton, bruger man nogle af de bedste, jomfruelige papirfibre, der findes. Men når man genanvender kartonen, ender man med nogle papirfibre af lav kvalitet, der ikke må bruges til fødevareemballage igen. Genanvendt papir fra kartoner bliver derfor ofte brugt til toiletpapir, køkkenruller, karton og bølgepap«, siger Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist og civilingeniør hos Teknologisk Institut.
Plastik og aluminium, samt en del fibre fra kartonen er langt sværere at skille fra hinanden, og derfor bliver det i mange tilfælde brændt. I Tyskland bliver det især brugt som brændsel på cementfabrikker. Sidste år åbnede et nyt anlæg i Tyskland, som udvinder plastik og aluminium fra kartonen.
Plastikken kan, efter en yderligere forarbejdelse, blive til en lavkvalitetsplast, der kan bruges til eksempelvis rør og plastikkasser, der ikke har kontakt med fødevarer. Det aluminium, der kan udvindes fra kartonen, kan bruges som fyldmateriale i støbeprocesser.
»Du kan i praksis ikke genanvende 100% af en karton. Når du først har smeltet plastik oven på papirfibre, så kan du ikke skille dem fuldstændigt ad igen. Jeg ville godt kunne skille de forskellige fibre ad i et laboratorium og opnå tæt på 100% genanvendelse, men det kan ikke lade sig gøre på et industrielt anlæg, fordi det vil kræve for megen tid og energi. Derfor vil der være papir, plastik og aluminium tilbage, der ikke kan genanvendes«, siger Søren Rahbek Østergaard, der er en af Danmarks ledende emballageeksperter.
Postevands påstand om, at 100 pct. af kartonen kan genanvendes, skal derfor tages med et forbehold, mener han.
Pantflaske har fordele
Der er ikke pant på kartoner i Danmark – og det er der heller ikke på Postevands kartoner med vand. Det er derfor op til forbrugerne selv at aflevere dem på deres lokale genbrugsstation – eller i visse kommuner i deres skraldespand til plastik. Der findes endnu ikke et tal for, hvor stor en andel af kartoner, der bliver sorteret korrekt i Danmark – men i vores naboland Sverige var estimatet i 2020, at det kun var en ud af fem kartoner, der bliver affaldssorteret korrekt.
Emballage som plastikflasker, glasflasker og dåser, der indgår i det danske pantsystem, må genanvendes som fødevareemballage igen og igen, fordi pantsystemet er et lukket system, hvor der kun indgår fødevareemballage.
De kartoner du sorterer derhjemme, bliver derimod aldrig til fødevareemballage igen. Det skyldes, at de ikke kommer fra et lukket kredsløb som pantsystemet, og derfor kan man ikke garantere renheden af det genanvendte materiale. Kartoner eller de dele af dem, der kan genanvendes, kan dermed ikke blive godkendt til at være i kontakt med mad eller væske igen.
En karton kan altså aldrig blive til en ny karton igen. Derimod bliver 100 klare eller blå plastikflasker i det danske pantsystem til mindst 98 nye plastikflasker, fortæller Dansk Retursystem. Udover de høje genanvendelsestal, har panten også andre fordele.
»I øjeblikket er det 95 pct. af alle plastikflasker med pant, der bliver returneret. Og det er for os mindst lige så vigtigt som selve genanvendelsen, fordi det sikrer, at emballagen ikke ender som skrald i naturen«, siger Heidi Schütt Larsen, direktør for Cirkulær Økonomi i Dansk Retursystem.
Politiken har forelagt kritikken for Postevand. I en mail skriver virksomheden:
»Først og fremmest forstår vi godt, at nogle virksomheder bliver bekymrede, når vi beder danskerne om at drikke mere vand fra hanen og udfordrer den milliardindustri som plastikflaskevand har skabt. Vi oplever som en af de mindste virksomheder i et hav af plastflasker igen og igen at modstanden er stor hos plastikflaskeindustrien, når vi aktivt arbejder for at forandre status quo«.
Postevand fremhæver i deres mailsvar, at de har fået foretaget en livscyklusanalyse fra en britisk virksomhed, som viser, at deres karton har et 15% mindre klimaaftryk end en plastikflaske af 100% genanvendt plastik. DTU Miljø foretog i 2019 en lignende analyse, hvor de kom til den modsatte konklusion.
DTUs analyse viste, at kartoner har en større klimabelastning end flasker, lige meget om der tale om ny plastik eller genbrugsplastik. Dette skyldes især, at plastikflasken kan genanvendes og blive til en ny flaske. I begge analyser er der taget som udgangspunkt, at kartonen bliver brændt efter brug.
Både Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at man ikke køber vand i karton, men i stedet vælger et produkt, der er en del af det danske pantsystem. Til det skriver Postevand:
»Pantsystemet er godt, og det er godt, at man panter plastikflasker. Vi tror bare ikke på, at vi kan løse klimakrisen ved at bruge de samme materialer, som forårsagede den. Plastik er fremstillet af 100 pct. råolie, som er et fossilt brændstof og en ikke-fornybar naturressource. Vores mission er, at flere skal drikke vand direkte fra vandhanen, og hvis muligheden ikke er der for det, skal man have muligheden for at vælge en emballage af fornybare materialer«, lyder det fra Postevand.