Lyt til artiklen
En gang fik jeg altid et par høje sko i julegave af min mand. Jo højere, jo bedre, måske lige indtil det par, vi kalder champagneskoene, for det er virkelig det eneste, man kan gøre i dem: sidde og drikke champagne. Gå orker man ikke.
Det var dengang, hvor jeg altid gik i høje sko. Som i altid. Jeg var nødt til at købe et par flade sko, da jeg en sommer skulle på Roskilde Festival, jeg havde ikke andet end sko med hæle. Jeg husker det ikke som besværligt eller noget særligt, sådan var det bare.
