P å Sydsjælland er der et kystområde, hvor jeg får ro i hovedet og trækker vejret på en lidt dybere, sundere og revitaliserende måde. Det er der, jeg kommer for at fiske. Blandt krogede gamle træer, brombærbuske med bær så søde, at de næsten smager af hindbær, og lange lige strandstykker, hvor vandet bevæger sig frem og tilbage over de mangefarvede sten, når tidevandet bestemmer det. Jeg spiser frokost ved en særlig sten med mine fiskemakkere.
Kort sagt et åndehul, jeg har svært ved at forestille mig at kunne leve uden.




























