Jeg fylder 50 år om færre dage, end jeg har lyst til at være bevidst om. Og i det seneste halve år er jeg på tarvelig vis blevet mindet om det på daglig basis. Her tænker jeg ikke på min diskusprolaps, fred være med den, som jeg slæber rundt på som et tonstungt anker på land. Den skal jeg nok få has på nede i Letsmove i Humlebæk Centret.
Det handler heller ikke om frygten for vigende hårgrænse eller svigtende syn, der efter det seneste rutinemæssige tjek af mine skærmbriller fik optikeren til at sende mig ud ad døren med denne udødelige svada: »Du skal nok overveje en privatbrille efter sommerferien«.




























