Trods en heftig motorkraft på 350 hestekræfter kan Lexus GS 450 h med en smule god vilje betegnes som en slags økobil. Den sparer nemlig lidt mere på benzindråberne end andre biler med samme ydelse. Forklaringen findes i det lille ’h’ i modelnavnet –’h’ for ’hybrid’, altså en bil, der kører på både el og benzin. Derfor kan denne Lexus under de mest gunstige vilkår køre 12,5 km/l, hvor konkurrenter med normal benzinmotor højst klarer 8-9 km/l. Nu koster bilen dog 1,3 millioner kroner, og benzinforbruget spiller måske ingen større rolle for køberne, og sandt at sige havde vi også svært ved at nå op på de lovede 12,5 km/l. Efter cirka 300 kilometers blandet kørsel sagde bilens computer således 10,5 km/l. Der er ikke noget hokuspokus i at køre bilen, selv om den har så avanceret teknik. Tryk på startknappen, og bilen ruller i gang. Mest overbevisende med varm motor, for så går benzinmotoren slet ikke i gang i første omgang – elmotoren klarer det alene. Det forudsætter dog, at man accelererer med ultralet speederfod, samt at det ikke går opad. Ved mindste stigning må elmotoren tilkalde hjælp fra sin benzinmakker, men skiftet mellem de to motortyper sker helt automatisk, og uden at føreren skal foretage sig noget. I køkørsel op til 30-40 km/t. triller man fint med elkraft alene, dog højst et par kilometer, så er batteriet drænet, og det kræver nogle kilometers kørsel, før det er ladet op igen. Helt uden gearskift Det er en lidt løjerlig fornemmelse at køre sådan en hybridbil, for man har aldrig den ringeste anelse om, hvor mange omdrejninger benzinmotoren arbejder med. Den er koblet til en trinløs automatgearkasse, der opleves, som om den kun har ét gear. I hvert fald mærker man aldrig et gearskift, men kun, at bilen bliver trukket frem som af en kæmpe elastik. Og nogle gange trækker den ret hårdt. F.eks. når man fyrer kareten af på en motorvejstilkørsel. Her når man op på 100 km/t. på 5,9 sekunder, hvilket er seriøst hurtigt. Topfarten på 250 km/t. gjorde vi ikke noget forsøg på at udforske. Al denne teknik vejer godt til: i alt 1.800 kg. Alligevel er denne Lexus ganske fornøjelig at tumle, styretøjet er præcist og måske en anelse til den tunge side – men hellere det, end at det går for let. Udstyrslisten er alenlang, og det betyder, at der er mange betjeningselementer at kaste sig over. Alt, hvad der har med klimaanlæg, radio og navigation at gøre, styres fra en stor trykfølsom skærm i midterkonsollen. Den kræver meget koncentration og er derfor svær at betjene under kørslen. Desuden er indstillingen af elspejlene gemt væk bag en klap dybt nede til venstre for rattet. Ikke den mest geniale placering. Dårlig plads bagude Hvor bilen for alvor skuffer, er i pladsudnyttelsen. Den måler 4,82 meter, men når chaufføren har sat sig til rette i forsædet, skrumper benpladsen på bagsædet til det uacceptable. I hvert fald støder man knæene ind i ryglænet, og testbilens soltag stjæler også en pæn bid af hovedhøjden. Endelig er bagagerummet som i en minibil: 280 liter. Det skyldes, at alle hybridkompenenter er stablet ind bag bagsædet. Alligevel kan prisen på 1,3 millioner kroner godt opfattes som rimelig, da bilen er proppet med så meget udstyr, at den slår konkurrenterne fra Audi, BMW og Mercedes med adskillige vognlængder. På de biler, der er nævnt i skemaet, skal der i hvert fald bruges en pæn stak store pengesedler for at få dem op på samme niveau som Lexus GS 450 h, ligesom de heller ikke kan præstere samme gunstige forbrugstal. Men selvfølgelig er der en noget mere oplagt metode at skåne miljøet på, nemlig ved at købe en meget mindre bil.