Trods sit amerikansk klingende navn er Chevrolet Epica bygget i Sydkorea, men skulle alligevel være tilpasset europæisk smag. Forbilledet er i hvert fald ikke svært at få øje på: Det må være en BMW fra 5-serien. For- og baglygterne er så tæt på den ægte vare, som man kan komme uden at blive slæbt for ’kopidomstolen’. Også i hele bilens opbygning er der inspiration fra BMW: Firedørs sedan med sekscylindret motor foran. Chevrolet Epica 2,5 LT Aut. koster 320.000 kroner – en BMW 5-serie koster mindst 680.000 kroner. Får man det samme for under det halve? På ingen måde. Hvor en BMW er stram og fast i alle sine funktioner, er Chevrolet Epica blød og slasket og dermed tæt på den amerikanske flydertradition. Nu kan det selvfølgelig være udmærket, at en bil er komfortabel, og det er Epica. Sæderne er behagelige og sådan lidt sofaagtige, og affjedringen sluger fint ujævnheder i asfalten. Upræcis fornemmelse Den største forskel i forhold til en BMW er, at Epica ikke er det mindste sjov at køre. Her er styretøjet hovedsynderen. Det har ingen synderlig præcision og videregiver en meget sløret fornemmelse. Vi har kun kørt bilen med lovlige danske hastigheder, men har læst artikler af kolleger, der har sluppet bilen løs på tysk Autobahn – og det var tilsyneladende ingen fornøjelse, da der optræder en udpræget mangel på stabilitet omkring 160-170 km/t. Motoren er en V6’er på 2,5 liter, som giver den ikke alt for imponerende ydelse på 156 hk. Denne motor fås kun sammen med automatgear, som skifter hurtigt og præcist, men hvis man kan leve med manuelt gear, er der god grund til at kigge på Epica 2,0, som stadig er sekscylindret og har 143 hk, men er 40.000 kroner billigere. Og den føles ikke meget langsommere og skulle klare et par kilometer mere per liter benzin. Epica 2,5 skulle køre cirka 10 km/l, og det var også, hvad vi målte os frem til. Bilens meget optimistiske indbyggede kørecomputer prøvede derimod at bilde os ind, at vi havde opnået hele 12 km/l. Men det passede ingen steder. Hvor Chevrolet Epica scorer point, er på sit komfortudstyr. Læderindtræk, klimaanlæg, cd-radio. Fartpilot og eldrev på de fleste bevægelige dele er standard. Dog er det kun blevet til en meget primitiv justeringsmekanisme på rattet. Det kan rykkes op og ned i grove træk, men ikke justeres i længden. Derfor er der ikke garanti for, at alle kan finde en passende kørestilling. I øvrigt sidder man også meget tæt på forruden. Dog ikke så grelt som i forgængeren Evanda, hvor man nærmest fik solskærmen i panden. På bagsædet er der fornuftig plads. Sædets polstring er dog så blød og giver så ringe støtte, at det måske kan blive et problem på længere ture. Ringe sikkerhed På sikkerhedsfronten må Epica igen indkassere et par alvorlige minuspoint. For det første: Der er intet ESP-system, hvilket er helt uhørt ringe i en bil i denne klasse til over 300.000 kroner. For det andet: Der foreligger ingen Euro NCAP-crashtest af bilen. Hidtil har Chevrolet opnået fra katastrofale til middelmådige resultater i denne testserie, og det er nok for meget at håbe på, at Epica skulle være meget bedre. Hvis den var, havde Chevrolet nok for længst fået gennemført sådan en test. Også en slags sikkerhed: Det er meget svært at overskue bilen bagude, da bagrudekanten sidder meget højt. En bakalarm ville således være et særdeles fornuftigt stykke udstyr på denne bil. Alt i alt: Hvis man udelukkende ser på motorkraft og mængden af komfortudstyr, kan Chevrolet Epica være et godt køb. Hvis man lægger vægt på gode køreegenskaber og højt sikkerhedsniveau, er den for dyr.