Motoren på Kawasaki Z 1000 er bare skøn. Så enkelt er det.
Med en blid brummen lukker den alle sine kræfter ud. Roligt, velvilligt og hele tiden til at styre for køreren. Derfor er den med til skabe en maskine, som fremmer ens køreglæde og en fornemmelse af at være ovenpå. Med sine 125 hestekræfter er der nok at tage af, også selv om der er et par hestekræfter færre end i forgængeren. For der er masser af moment og råstyrke selv ved ret få omdrejninger. Eneste minus ved motoren er, at den ved høje omdrejninger udvikler sig til lidt af en vibrator. Der er vi oppe, hvor hverdagens kørsel sjældent vil bringe os, men da gearene ligger ret tæt og skiftes let, lægger den alt i alt op til en smidig kørsel. Let at håndtere Det gør den på landevej, men den gør det også på bane, hvor den kan presses mere. Under to dages kørsel på Ring Knutstorp i Skåne legede den på bedste vis sportsmaskine. Når vi ikke kørte hurtigere, var det ikke maskinens skyld. Den overraskede aldrig negativt i svingene, den var helt stabil og lidt tendens til overstyring forsvandt, når den fik gas ud af kurverne. Den kunne sagtes følge med, også når vi var helt nede på siden af dækkene. Med en stram opsætning af affjedring og støddæmpning brokkede den sig heller ikke over at have en velvoksen kører på ryggen. En overraskende side ved Z 1000 er nemlig, at den trods sin egenvægt på 209 kg føles ekstrem let at håndtere, som om det er en langt lettere maskine. Det mærkes både på landevej, på bane og i byens tætte trafik. Dens tyngdepunkt ligger tilpas lavt, samtidig med at dens kompakte form gør den meget styrevillig. Uden at den i nævneværdig grad har den samme tendens til ekstra udsving med forhjulet, som lillebroderen Z 750 kan finde på. Til længere ture Kawasakien udstråler en kompakt styrke, og med sin nøgne streetfighter-stil ser den lidt fræk ud. Lige fra lygternes katteøjne foran til de store barske, venligt brummende lyddæmpere i den anden ende og med det voldsomt brede bagdæk, 190/50, der nok har fået sin dimension mere af hensyn til udseendet end til kørslen. Så den kan godt klare en opstilling foran cafeen, men da den har en god opret kørestilling og et styr, lige hvor hænderne falder naturligt, er den også behagelig på en længere tur. Fodhvilerne sidder måske lidt højt, men ikke mere end at en kører på 191 cm sidder rimeligt afslappet. Selv om den er nøgen i en grad, hvor en lille sort skærm over forlygten ikke dækker instrumenterne mere, end de korte kjoler dækker Britney Spears’ bagdel, er der ikke alt for meget sus på landevejen. I hvert fald ikke når man holder sig til de lovlige hastigheder, og det er der jo af hensyn til sikkerhed og kørekort god grund til. Dens lille bagsæde frister næppe passagerer til timelange ture, men for personen i det nye og smallere førersæde er der under alle omstændigheder udsigt til en glad køretur på årets udgave af Z 1000.
