Et vildskud fra Toyota er en sjældenhed, men her er ét: Yaris 1,8 TS. Den tilbyder ellers en lovende pakke af kompakte dimensioner og friske præstationer, men den er samtidig blevet så dyr, at den står svagt i forhold til konkurrenterne. Toyota Yaris TS hører til i gruppen af mini-GTI’er, som der ikke bliver solgt voldsomt mange af for tiden. Forsikringen er i hvert fald et problem for målgruppen, som må formodes at være de unge bilister. Alligevel er der et ganske pænt udvalg af slagsen for tiden. Se blot de tre udvalgte konkurrenter i skemaet, der vel at mærke alle sammen er en pæn slat billigere end Toyota Yaris TS – uden at være langsommere eller dårligere udstyrede af den grund. Flere af konkurrenterne fås kun som tredørs, men Yaris TS kan fås med tre eller fem døre. Alle priser er for sammenligningens skyld for biler med tre døre. I denne klasse kører Yaris TS den diskrete stil. Der er ikke meget pynt på bilen, der kan adskille den fra de billigere søstre. Nærmest kun et sæt brede 17-tommers alufælge, som så også klæder bilen særdeles godt. Og som også gør det bydende nødvendigt at skifte til smallere vinterdæk i den kolde sæson. Ind i bilen uden nøgle Men lad os tage plads og køre en tur. Det er nemt at komme ind – det er ikke en gang nødvendigt at tage nøglen frem. Yaris TS har nemlig ’keyless entry’, som betyder, at nøglevedhænget udsender et signal, og så er det nok at berøre dørhåndtaget for at låse op. Særdeles smart, når man står belæsset med indkøbsposer. Kabinen tilhører umiskendeligt en Yaris. Det ses bl.a. på de centralt placerede instrumenter, der aldrig bliver denne signaturs livret. Og da slet ikke i en sportsligt orienteret bil. Her har instrumenterne bare at sidde lige foran føreren. Og helst i helt simpelt layout med hvide visere på sort baggrund. Yaris-modellernes normale digitale instrumenter er dog her udskiftet med visere, men det hele ser nu noget ynkeligt ud. Højt at sidde Som altid i en Yaris sidder man højt, og i en TS-udgave forventer vi mere skålformede sæder – men nej, ikke her. Desuden sidder rattet i en mærkelig flad vinkel, som i en ældre Fiat eller Peugeot, og selv om det kan justeres i både højden og længden, bliver det aldrig helt godt. Ellers er betjeningen af bilens funktioner ganske overskuelig. Knapperne i midterkonsollen er lette at komme til, og kabinen har en kolossal mængde småtingsrum til alle de dimser, man slæber med sig på en biltur. Men lad der lige lyde en advarsel: Testbilen var monteret med Toyotas eget indbyggede GPS-anlæg til 13.000 kroner. Det har et design, der minder stærkt om en Nokia 3110-mobiltelefon (den, alle løb rundt med i 1996), og er ret håbløst at betjene, ligesom det er nærmest umuligt at se, hvad der foregår på den grøn-sorte skærm. Men nu trykker vi på startknappen (der er ingen tændingsnøgle), og motoren går kvikt i gang. Bilen flår dog ikke ligefrem dækkene af sig selv ved igangsætning, men man har naturligvis altid et pænt kraftoverskud – 132 hk er fint til en bil, der vejer 1.100 kg. I bytrafik generer i øvrigt en temmelig stor vendediameter. Ærgerligt nok, for netop byen må formodes at blive Yaris TS’ hjemmebane. Selvfølgelig er der også gode kvaliteter ved Yaris TS. Det er en af de mest fejlfrie biler på markedet, og sikkerhedsniveauet er helt i top. Syv airbags, fem stjerner i crashtest og ESP-system er således standard. Den er også både praktisk og rummelig, og det er let at folde bagsæderne sammen, så man får en jævn og regulær læsseflade bagude. Men alligevel – Toyota Yaris TS er oppe imod en stribe konkurrenter, der i flere tilfælde tilbyder mere for færre penge.
For dyr og slet ikke sjov nok





























