Nogle klarer sig fint med en gammeldags lommebog, hvor de skriver deres aftaler ind på sider af papir med en kuglepen eller blyant. Andre kan ikke klare sig uden en PDA (Personal Data Assistant, eller lommecomputer), hvor de med en lille pegepen taster noter og påmindelser, ligesom de har mulighed for at tjekke deres mail. Og har man taget skridtet over i PDA-verdenen, kan man lige så godt tage det fuldt ud og få den lille maskine med GPS-navigation. Så er der godt nok også stoppet mange funktioner ind på meget minimal plads, og det kan let betyde, at den utrænede PDA-bruger kommer til at tænde for en hel masse funktioner, som han slet ikke har brug for - og som det kan være svært at få slukket for igen. Her prøver vi to af disse kombimaskiner: en fra Mio og en fra Hewlett Packard, HP. I princippet kan de det samme, og det vil sige, at man kan gå på nettet med dem, tjekke mail, holde styr på sine kalenderaftaler og meget mere. Virkemåderne er alligevel så forskellige, at vi kun kan give vor fulde anbefaling til det ene af apparaterne. Hvilket? Se herunder. Lige til at gå til
Mio A 210 Tænd for maskinen, sæt strøm til, indtast adresse og kør. Sådan skulle det gerne fungere med ethvert navigationsapparat, og det gør det også med Mio A201, som fungerede eksemplarisk iunder vores test. Dog prøvede den en enkelt gang at lede os ganske alvorligt på afveje. Mere derom til sidst. Indtastning af adresser og interessepunkter foregår på præcis samme måde som på de rendyrkede GPS-apparater fra Mio. Det vil sige en anelse besværligt. Når man påbegynder indtastningen af et gadenavn, springer der ikke af sig selv forslag frem på skærmen. Vi vil dog ikke nævne det som et regulært problem, men andre gør det smartere. Kortvisningen på skærmen er eksemplarisk, og hele tiden bliver man vejledt af en lille pil nederst til højre, der viser, hvad næste manøvre går ud på. Mio A 201 har indbygget antenne, der sidder på bagsiden af apparatet, og som kan klappes ud for at give ekstra effektivitet. Den indbyggede antenne betyder, at man også kan få GPS-hjælp, når man har forladt bilen. F.eks. på en gåtur i en fremmed storby. Vi havde den lille Mio med på en tur til Skåne, hvor den navigerede fint rundt lige indtil, vi næsten var hjemme igen. Vi tog nemlig den første afkørsel efter Øresunds8tunnelen og skulle faktisk til højre ad Amager Strandvej, men som enhver lokalkendt bilist ved, så er det forbudt at dreje til højre her. Det afholdt dog ikke Mio'en fra at sige 'Drej til højre nu', da vi holdt som bil nr. 3 for rødt ved lyskurven. Da lyset skiftede til grønt, smuttede de to biler foran til højre. De kørte måske også med en Mio A201 om bord. Fin maskine - dum holder
HP iPAQ Vi indrømmer det blankt - vi måtte have hjælp fra en af HP's tekniske eksperter for overhovedet at gå gang i denne maskine. Han spottede straks en af de berygtede 'fFejl 40' (en fejl, der opstår cirka 40 centimeter fra apparatet/skærmen), nemlig, at stikket fra opladeren ikke var sat ordentligt i. Den anden fejl var vi sådan set uskyldige i - vi havde nemlig ikke opfattet, at apparatet altid skal være tilsluttet en strømkilde som f.eks. bilens cigartænder for at kunne navigere. Det fremgår nemlig ikke af manualen. Stikket fra opladeren skal sættes til holderen, som er stor og uhåndterlig. Den sættes fast oppe i forruden med en sugekop. Det foregår normalt med et lille vippehåndtag, men her skal man dreje på et rundt håndtag. Og det er faktisk kolossalt besværligt - især i de biler, hvor forruden sidder meget langt fremme. Og da antennen oven i købet sidder i holderen, kan man altså heller ikke tage apparatet med sig og forvente at blive navigeret rundt på en spadseretur i en storby. Lidt dumt, når der nu er tale om en udpræget handy lommecomputer. Selve navigationen fungerer ellers fint. Oppe i skærmens venstre hjørne sidder konstant en lille pil, der viser, hvilken vej, man skal svinge næste gang. En stemme fortæller naturligvis også, hvad der skal ske. Stemmen er på dansk, men den har desværre en klang, så man tror, at den er optaget gennem en blikdåse. Skriften i diverse menuer er dog på udenlandsk - engelsk, tysk etc. Mængden af såkaldte 'interessepunkter' - tankstationer, restauranter etc. - ser omfattende ud, men inspireret af Politikens nylige 'Makværk'-serie prøvede vi at finde vej til Holbæk Megacenter. Men det var dog under apparatets værdighed. allan.graubaek@pol.dk