Det er en stor en, hva'?«. »Den er godt nok flot«. Flere gange i min test-uge med Hyosungs nye cruiser, GV 650 Aquila, fik jeg den slags småmisundelige bemærkninger. De var slet ikke i tvivl om, at vi her kikkede på noget Harley-stort. Hver gang blev de snakkende forundrede, når jeg fortalte, at jeg kørte rundt på en halvbillig koreaner, en asiatisk efterligning af Harley Davidsons V-Rod. Selvfølgelig er der store forskelle, motorstørrelsen er jo det halve og prisen under en tredjedel. Men selv om der er for meget af den asiatiske krom på modellen, er maskinens udstråling som sagt slet ikke ringe. Den har en god linjeføring. Og da køreegenskaberne faktisk er rigtig fine, taler vi om en motorcykel, der er kommet for at blive på markedet. Det er ikke en lynkineser. Slet ikke hvis prisen kan holdes på det fornuftige leje. Motoren er en velprøvet sag, magen til den på Hyosungs andre Comet-modeller. Den er levende, og med sine 70 hestekræfter er der mere ryk i den end normalt på den størrelse cruisere. Trækmomentet er heller ikke dårligt, så med lidt friskt gearskifte er der tale om en sporty cruiser. V2-lyden holder også, selv om vi ikke er i nærheden af de store V2-bamsers kuttertøf. God siddestilling Siddestillingen er helt o.k. og afslappet, både for store og små. Sædet er nede i 70 centimeters højde, samtidig er det meget smalt fortil, så selv lavbenede kan nå jorden. De fremrykkede pedaler er normalt en belastning ved længere tids kørsel. Men de kan justeres lidt frem og tilbage efter benlængde, og da styret falder godt i hænderne, kan den godt bruges til noget længere ture. Det er også med til at give en afslappet kørsel, at sidespejlene ikke vibrerer, og at de giver en uhindret overblik over livet bagude. Det lave sæde medvirker til et lavt tyngdepunkt, og da Aquilaen samtidig er lang, opfører den sig meget stabilt ved alle hastigheder. Selv i kurverne giver den lyst til aktiv kørsel med sin adrætte stil. Igen, den kan mere end bare glide gennem landskabet. Affjedringen er meget enkel, med banale støddæmpere og fjederforspænding. Først føltes den meget blød - måske ikke mærkeligt med over 100 kg i førersædet. Da fjedrene bag til blev strammet fire hak opad, blev opførslen mere fast og kontant, men ikke mere end at den stadig opfangede ujævnhederne på de sjællandske småveje uden tøven. Bremserne klarer opgaverne pænt, men heller ikke mere. Det kunne godt være et sted, hvor Hyosung i den løbende forbedring af sine modeller skulle satse lidt mere. ABS ville være bedst, men først og fremmest skal de have noget mere bid. Netop fordi den frister til mere sportslig kørsel. Til gengæld fungerer remtrækket fint og alene remmens beskedne behov for pleje er jo en behagelighed. Dårligt instrument Det, der generede mig mest, var det digitale instrument. Det ser jo strømlinet fikst ud i sin lille forkromede plastikpukkel midt på styret. Men jeg manglede en omdrejningstæller, og først og fremmest var det i solskin fuldstændig umuligt at se afviserpilene og svært at finde ud af, om maskinen stod i frigear. Det er en klar bytter. Det virker heller ikke særlig fikst, at startnøglen skal sidde i vinden på siden af motorcyklen, og mens vi er ved brokkeriet, så bliver Aquilaen aldrig nogen scorecykel med det tynde og umulige bagsæde. Det skal de tænke lidt over i Korea, for når resten af motorcyklen er god til at skabe interesse og sjov at køre på, så er det for surt at skulle sende bagsædekæresten hjem i en taxa. Også selv om motorcyklen har en så fornuftig pris, at der er råd til det. lars-bo.larsen@pol.dk