Den tager imod med et bredt smil, den nye Citroën C5, der efter en ansigtsløftning er blevet 6 centimeter længere i hver ende og har fået en markant front. Det velkendte logo breder sig ud til en grill i hele motorhjelmens bredde og afløses af nye boomerangformede lygter.
Indenfor er midterkonsolarrangementet ændret, mens selve instrumenteringen ligner den gamle, nu med stålblanke kranse om instrumenterne. I det store hele er alt velarrangeret omkring føreren, selv om de nye knapper og funktioner i midterkonsollen og på displayet øverst på instrumentbrættet kræver lidt tilvænning, men det kommer nok hurtigt ind i fingrene, når man sidder der hver dag.
Man sidder som vanligt godt og blødt - nogle vil mene for blødt - i sæderne, der kan justeres på kryds og tværs, men ryglænets indstilling er ikke helt trinløs, og betjeningsarmen er ikke genial at justere under kørslen.
Jeg ved det: Det skal man heller ikke, men jeg ved også, at det gør man ikke desto mindre af og til. Forgængeren Xantias trinløse drejeregulering var faktisk bedre. Rattet kan til gengæld justeres i alle retninger, så det er ikke vanskeligt at finde en god kørestilling. Ekstraudstyr
Testbilen er en toliters diesel på mellemste meget omfattende udstyrstrin, Elegance, hvilket dog alligevel betyder, at dens meddrejende forlygter, der som tidligere omtalt fungerer overbevisende på små kurvede veje, og den nyudviklede sædealarm, der advarer mod utilsigtet vejbaneskift, er ekstraudstyr til henholdsvis 17.000 kroner (lygterne) og 9.000 kroner.
Vognen rummer desuden en meget velfungerende udvidet form for parkeringssensor, hvor der er følere både foran og bagved, og bilens omrids vises på et display, så man kan følge hele parkeringsmanøvren. Kombinationen udløser yderligere 7.500 kroner på den i forvejen ikke ubeskedne regning.
I forhold til første generation C5 har sikkerheden fået et nøk opad med en forbedret udgave af ESP-systemet, og seks airbags er blevet til syv, idet der er kommet en knæbeskyttende airbag under rattet. Udsynet gennem bagruden er ikke imponerende, men det kompenseres der for med store velfungerende spejle.
2,0 HDI kalder Citroën denne dieseludgave, og motoren er veltrimmet, smidig og meget støjsvag - og så har den kræfter. Under alle forhold føler man et kraftoverskud forude, og den nye 6-trins gearkasse fungerer præcist og godt. 6. gear er anvendeligt helt nede fra omkring 80 km/t, så også landevejskørsel bliver en roligere oplevelse.
På motorvej bidrager det ekstra gear både til at reducere brændstofforbruget og minimere støjniveauet. C5 er en langtursbil, ingen tvivl om det, den særlige væskefyldte affjedring gør de lange stræk til en komfortabel fornøjelse, men selv om det ikke kan skjules, at C5'eren er stor, klarer den også småvejene fint.
Servostyringen er måske nok for blød og lækker for nogle, men det er ikke noget, der giver problemer. Ved mere hårdhændet kørsel kunne man dog godt ønske sig topmodellernes mulighed for at skifte til en hårdere affjedring. De fleste vil dog nok køre pænt og ordentligt, og i den testede version vil der ikke være kraftproblemer, selv om man fylder det enorme bagagerum op.
soren.hansen@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak