Bilkøbere vælger i stigende grad gult i disse år. Ikke som farve til selve bilen, men til nummerpladen. Varevogne på gule plader er ikke kun forbeholdt rejsende gardinmontører og vaskemaskinereparatører, men lige så meget bilister med en aktiv fritid eller måske bare folk med lyst til at køre stort for små penge. De skal bare være indstillet på én ting: Der er kun plads til to i bilen - i sjældne tilfælde kan der dog være plads til en tredje person (læs: barn) på forsædet. Disse private bilkøbere går ikke efter de kantede kassevogne af model 'VW rugbrød', men mere efter de topmoderne MPV-biler, der får amputeret bagsædet, og dermed er bilerne klar til en reduceret registreringsafgift på 30 procent og en deraf følgende lav salgspris. En beregning fra Dagbladet Børsen viste i sidste uge, at op imod 10.000 danskere vil købe en privat gulpladebil i år - næsten en fordobling i forhold til året før. Så hvordan ser den typiske køber af en gulpladebil til privatkørsel så ud? »De er over 50 år«, lyder det uden tøven fra Henrik Larsen, der er indehaver af Citroënforhandlingen i Albertslund. »Her i weekenden havde vi nogle kunder, et ægtepar på 62 år. De kiggede først på en Picasso, men valgte alligevel den lidt større C8. Den har nemlig et så stort lastrum, at de uden besvær kan rulle madrasser ud og sove omme bagi på ferieturen sydpå«. Som andre behov, der snildt dækkes af en gulpladebil, nævner Henrik Larsen ture til sommerhuset, til ødegården i Sverige, eller hvis de stadig arbejder: den daglige pendlertur mellem bopæl og arbejdsplads. »Typisk har de så en lille bil på hvide plader ved siden af, som de kan bruge, når børnebørnene kommer på besøg. De kan jo ikke være i gulpladebilen«. Ikke af nød Hos Citroën i Albertslund er det ikke fornemmelsen, at folk køber en gulpladebil af nød. Kunderne virker velorienterede, når de kommer; de har tjekket på nettet, hvad bilen kan tilbyde, så det er sjældent, at bilsælgeren skal starte helt fra bunden og forklare forskellene på at købe på gule eller hvide plader. »Komforten tæller meget«, siger Henrik Larsen. »Man sidder højt i disse biler, og 'det gode kig', hvor man ser fint ud over vejbanen, er noget, folk påskønner«. Vi tager en Citroën Xsara Picasso Van i nærmere øjesyn. Udefra er der absolut intet, der adskiller modellen på gule plader fra den på hvide plader. Den forreste del af kabinen, inklusive forsæderne, er også identisk, men så kommer forskellen. For bagsædet er kylet ud. »I bogstaveligste forstand«, siger Henrik Larsen. Sæderne må ikke indgå i handlen, men bilejeren må gerne komme tilbage senere og købe dem. Bag førersædet er der en gennemhullet metaladskillelse, der om ønsket kan strække sig i hele kabinens bredde. Metal er bedst »En adskillelse af metal er bedre end en af gennemsigtig plast. Den bliver grim og ridset at se på med årene«, siger Henrik Larsen. Adskillelsen kan godt stjæle lidt af forsædets justeringsmuligheder. Sædet kan ikke altid køres helt så langt tilbage som i hvidpladeversionen. Grundig prøvesidning før køb kan derfor anbefales. Hele lastrummet er beklædt med enten tæppe eller plastik og ser egentlig ikke spor varevognsagtigt ud. Der er ekstra isolering i bunden - ellers kunne der godt opstå ekstra støj. Støj, som bagsædet normalt ville dæmpe. I bagdørene er kontakterne til elruderne kappet af, og vinduerne kan slet ikke åbnes. Der må dog gerne være højttalere omme bagi. I denne Xsara Picasso på gule plader er der surrekroge, som kan bruges til at spænde et net ud over bagagen. Absolut anbefalelsesværdigt - ved en hård opbremsning kan en kuffert let blive til et missil med retning mod forsæderne. Også derfor kan det være en god ide at få monteret en kabineadskillelse i fuld bredde.