I dag er Skoda nemlig eksponent for moderne og meget velkørende biler - og til en pris som stadig er til at betale, specielt når man tænker på, at Skoda er ejet af VW-koncernen, der deler rundhåndet ud af kvalitetskrav og dele til Skoda. Skoda Octavia har dog efterhånden en håndfuld år på bagen, og det kan så småt mærkes. Undervognen matcher ikke de bedste, og støjmæssigt driller specielt vinden, når farten øges på motorvejen. Mere end noget andet er det den lækre 1,8-liter store motor med 180 heste, der gør Octaviaen til en dejlig og sjov bil. Den lille turbomotor, der også findes i en stribe af VW-koncernens andre modeller, er særdeles livlig, trækker nærmest rent uden den klassiske turbotøven selv fra helt lave omdrejningstal, og så kan den altså skifte karakter fra blid til børste på få sekunder. Generende vindstøj Med 180 heste er det ikke så mærkeligt, at Skodaen runder 230 km/t på speedometret, før motoren må give op. Så langt op kom vi slet ikke, men at den har kraften til de hastigheder, er der ingen tvivl om. Gearkassen kræver en lettere fast hånd, hvilket er blevet noget nær et kendetegn for bilerne fra VW-koncernen. Den er præcis, om end en smule gummiagtig i bevægelsen. Styretøjet matcher de mange kræfter fint, selv om bilen har en tendens til at blive slået lidt ud af kurs ved hurtige skarpe kurver, hvor det er, ligesom undervognen ikke helt kan følge med de mange kræfter. På lande- og motorvejen er problemet ikke stort. Den kører fint ligeud, selv om vindstøjen bliver absolut hørbar, når farten øges - hvilket nok hænger tæt sammen med, at Octavia efterhånden er en model med nogle år på bagen og derfor er udformet i et lidt gammeldages kantet design. Kvalitetstræk Skoda følger efterhånden søstrene VW og Audi helt til dørs, når det gælder f.eks. interiøret. Det er ikke så mærkeligt, når nu ejeren, VW, stiller de samme krav til Skoda, og når en del af delene, bl.a. mange af knapperne i kabinen, til forveksling ligner dem, man finder i bl.a. Audi. Alt fungerer upåklageligt og med en god fornemmelse i fingrene. Plastik er der som altid meget af i de nye biler, i Skodaen er kvaliteten o.k., uden dog at nå de nye Audi-modellers superkvalitet, men mon ikke det kommer, når Octaviaen afløses. Specielt fører og forsædepassager har ikke noget at klage over i RS'en. De meget faste og sportslige sæder har fremragende siddeegenskaber og holder fast, når det går stærkt. Mindre fornemt har bagsædepassagererne det. De lider under begrænset plads til benene, ligesom det kniber med hovedhøjden - et faktum der formentlig kan tilskrives konstruktionens efterhånden fremskredne alder. Skoda Octavia RS Combi kører hurtigt, og det stiller store krav til undervogn og bremser. Undervognen har vi fortalt om, og den matcher de mange kræfter rimeligt. Bedre ser de ud med bremserne. Alle fire hjul har skivebremser og meget store bremsekalibre til virkelig at tage fat, hvis man skal ned fra høj fart i et snuptag. Oppe i årene Skoda Octavia RS Combi er ikke dyr. Til gengæld er den ikke ligefrem billig at køre. I min uge i bilen kneb det alvorligt med at presse brændstofforbruget op over 10 kilometer per liter benzin - selv når jeg skruede ned for hastighed og accelerationer. Det koster i det lange løb, omvendt er det vel udtryk for, at Skodaen i bund og grund er en sjov lille køremaskine, og det er er i bund og grund helt fint. Skoda Octavia RS Combi får tre hjerter. Det er en dejlig og hurtig familiebil med en motor i topklasse. Samtidig er der et plus for en rimelig pris for en så hurtig bil. Ned trækker begrænset plads i kabinen, og at modellen er ved at komme op i årene, hvilket bl.a. mærkes på undervognen, der ikke altid matcher den stærke motor, og på en del vindstøj.