Nu er koreanske Kia Rio slet ikke så lille endda. Den måler 4,24 meter i længden og slår dermed for eksempel Citroën C3 med 40 centimeter. Alligevel er der dog noget udpræget miniagtigt over kabinen i Kia Rio, for det er bestemt ikke her, at de ekstra centimeter er havnet. Det ses for eksempel også på de to bilers akselafstand, der er med til at afgøre pladsen i kabinen: Kia Rio måler 2,41 meter, mens den bliver slået af Citroën C3 med 2,46 meter. Til gengæld er Kia Rio en klar vinder, når det gælder bagagerum: 449 liter mod 305 liter i Citroën C3. Kia Rios ydre ser aldeles nutidigt og europæisk ud. Den kunne ligne en skrumpet udgave af en Volvo V40, men man skal ikke dykke ret langt ned under lakken, før der afslører sig en bil, der ikke kan holde trit med de europæiske og japanske konkurrenter. Billig plastik Kabinen er således hele vejen igennem holdt i billig lysegrå plastik, og man leder helt forgæves efter de finesser, der præger de bedste europæiske minibiler. Her i Kia Rio finder vi kun de mest nødvendige fralægsrum, og designerne har heller ikke fået lov til andet end en absolut standardmodel for instrumenter og kontakter. Udstyrslisten rummer også kun det basale, både når det gælder komfort og sikkerhed. Eneste snert af luksus kommer i form af den fjernbetjente centrallås, hvorimod sikkerheden lider under, at der kun findes en hoftesele på bagsædets midterplads. På forsæderne er pladsforholdene i orden, og sæderne giver også fornuftig støtte på en længere tur. Bagi er pladsen noget mere kneben - et resultat af bilens korte akselafstand. Bagagerummet er som sagt stort, men det er svært at komme til. Det er nemlig dækket af et vandret rullegardin, som næsten lukker helt af for adgangen til rummet. Det skal derfor rulles tilbage, når noget, der er større end en indkøbspose, skal ud eller ind. En normal hattehylde, der automatisk følger bagklappen op og ned, ville være noget mere praktisk. Motoren med 81 hk er absolut tilstrækkelig. Den giver en ganske afslappet marchfart på motorvejen på 110-120 km/t, men den hører ikke til de mest støjsvage. Gearskiftet er temmelig slasket og upræcist - som vi efterhånden er vant til i en Kia, desværre. Slem i sidevind Der hvor Kia Rio for alvor falder igennem i sammenligning med europæiske konkurrenter, er køreegenskaberne. Den er blødt affjedret, men magter alligevel ikke at sluge skarpe ujævnheder i asfalten, som sendes videre med et hult drøn gennem karrosseriet. Svingkørsel er heller ikke Kia Rios livret, og så bliver den i alvorlig grad slået ud af kurs af sidevind. Vi kørte bilen over Storebæltsbroen med kraftig blæst, grænsende til storm, lige ind fra siden. Det brød den sig absolut ikke om, men slingrede hid og did og krævede en fast hånd på rattet for at blive i sporet. Der findes sikkert mange tilfredse Kia Rio-ejere, og det er da muligt, at vi får nogle af dem på nakken, når vi kun tildeler bilen to hjerter. Den er ganske vist stor og billig, men på lidt for mange punkter halter den afgørende efter sine europæiske konkurrenter.