Biltest: Familieslæber har fået en muskelkur

Lyt til artiklen

En bil bliver ikke ret meget mere praktisk end Renault Grand Scénic. Med syv sæder dækker den de mest forskellige transportbehov, og en ny dieselmotor gør bilen attraktiv for dem, der har brug for bilen til længere ture. I billigste version med syv sæder koster den cirka 240.000 kroner. Syv sæder er dog ikke lig med syv pladser til voksne – fem voksne og to ikke alt for store børn kan dog finde sig nogenlunde til rette. Når der på den måde er samlet syv personer i bilen, skal de ikke have alt for meget bagage med, for så er der kun plads til et par halvstore tasker bagude.

LÆS ARTIKEL Billige biler bliver ofte meget dyrere

Renault Grand Scénic har været solgt i Danmark i lidt over to år i den nuværende facon, og når vi nu tager den under fornyet behandling, skyldes det en ny dieselmotor på 1,6 liter og 130 hk.

Voldsom magt
Det er en muskuløs sag, som tager hårdt fat, når man sætter bilen i gang. Motorens karakteristik ændrer sig markant ved cirka 1.500 omdrejninger – ved færre omdrejninger er motoren stendød, men lige derover tager den fat med voldsom magt. Det er ikke så usædvanligt i en dieselmotor, men her er det især den skarpe reaktion fra koblingen, der kan gøre det vanskeligt at sætte blødt i gang. Når bilen først ruller, er det problemløst med både kobling og den sekstrins gearkasse.

Det officielle forbrugstal siger 22,2 km/l, men det bliver svært at opnå i normal, blandet kørsel. Vi kørte cirka 18 km/l.

LÆS ARTIKELDanskerne vælger bil med hjernen Den nye dieselmotor har stop-start-system, og det fungerede fint under den første dags testkørsel, men derefter blev det decideret lunefuldt – eller rettere: Systemet holdt stort set op med at virke. Motoren kørte uforstyrret videre i situationer, hvor den ellers skulle være gået i stå, f.eks. når vi holdt og ventede ved rødt lys. Vi fik aldrig opklaret, hvorfor systemet opførte sig så lunefuldt under testkørslen, som fandt sted for nogle måneder siden i cirka 20 graders varme. Kulde kan betyde, at stop-start-systemer ikke træder i funktion, men det var ikke årsagen her. For løst styretøj Styretøjet blev vi aldrig gode venner med. Som vi så ofte har oplevet det i en Renault, går det for let, og uden at man fornemmer nogen kontakt med hjulene. Det er fint, når man skal vride bilen rundt for at parkere den, men knap så godt ude på landevejen. Indretningen af kabinen er en blanding af noget godt og noget mindre vellykket. Det gode er sæderne, der både er behagelige at sidde i, og som kan flyttes rundt i næsten alle tænkelige positioner. Derimod er det ikke helt nemt at klappe de bageste stolerækker op og i. De falder i hak med et voldsomt smæk, og det er absolut ikke en øvelse for små børnefingre at møblere rundt på sæderne. Usædvanlige instrumenter

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her