I sit næste liv vil Volvo V70 nok være en bamse. Den har nemlig alle de kvaliteter, der udmærker en god bamse: Den er rund, rar og blød – og frem for alt tryghedsskabende. Det er også bilen for de mageligt anlagte. Tag blot en detalje som bagklappen på testbilen, der havde højeste udstyrsniveau, som Volvo kalder Momentum. Ikke noget med at hive og slide i den for at få den smækket i. Nej, tryk bare på en knap, så snurrer en elmotor blidt og trækker klappen i. Den slags betaler man så også for. Med største dieselmotor er prisen 715.000 kroner, hvortil kommer 35.000 kroner for automatgear. Desuden var testbilen forsødet med ekstraudstyr for omkring 100.000 kroner. Glat læderbetræk Første indtryk af bilen er, at den er kolossalt komfortabel. Det gælder også sæderne, der i testbilen var beklædt med noget meget glat – og sart – lyst læder. Her på pladsen vil vi altid foretrække stofbetræk, for læder har det undertiden med at gøre et sæde mindre behageligt at sidde i. Her i denne Volvo støtter sæderne nu helt perfekt og giver høj komfort på en længere tur. Nogle gange kunne det dog forekomme, at sæderne gyngede lidt ude af takt med bilens affjedring. En smule mere germansk fasthed i både sæder og affjedring ville nok klæde bilen. En Volvo V70 er nemlig ikke noget, man sådan for sjov kaster rundt i skarpe sving på småveje. Den står sikkert nok på hjulene, men den slags forcerede kørsel passer bare overhovedet ikke til bilens magelige karakter. Bedst på motorvej Næ, stik den en motorvej, og det gør ikke noget, hvis det er en, der tillader højere hastigheder end 130 km/t. Motoren er nemlig noget af et langturslokomotiv, og her har vi noget så usædvanligt som en dieselmotor, der faktisk lyder rigtig godt. Ved lave omdrejninger buldrer den lidt i stil med en amerikansk V8’er, og ved højere fart forsvinder motorlyden helt. Kun kommer der en veloplagt knurren, når motoren bliver bedt om at arbejde lidt hårdere. Og med en ydelse på 186 hk fra den femcylindrede, 2,4 liter store motor er der naturligvis seriøse kræfter til rådighed. Automatgearet arbejder helt perfekt, og økonomien er o.k. for en så stor bil med en egenvægt på 1.800 kg. Volvo lover 13,5 km/l, og det var stort set også, hvad vi opnåede efter cirka 700 kilometer, som især foregik på motorvej. Fin plads for og bag Langbenede voksne finder fin plads både for og bag, men ét sted skuffer den store Volvo lidt: i bagagerummet. Det er nemlig ikke ret højt, når det vandrette rullegardin er på plads. En stor kuffert kan kun lige akkurat stå oprejst, og det indskrænker anvendeligheden en anelse. En Ford Mondeo stationcar tilbyder stort set samme plads, og med sammenlignelig motorkraft er den 90.000 kroner billigere. De, der søger den ypperste køredynamik, vil nok stille en Volvo V70 tilbage hos forhandleren efter den første prøvetur og i stedet kigge på BMW 520 eller Audi A6. Derimod har Volvo V70 ry for tårnhøj sikkerhed, der næppe overgås af andre biler. Volvo har gennem årene arbejdet hårdt på at forbedre bilens evne til at beskytte sine passagerer ved f.eks. sidekollisioner, og når bilen formentlig inden længe bliver testet af Euro NCAP, vil den uden tvivl opnå topkarakteren på fem stjerner uden mindste besvær. Så dem, der søger sikkerhed – og bamsekvaliteter – i den nye bil går ikke galt ved at satse på en Volvo V70.