Den fede, lave udstødning står i sin glinsende krom godt til den matsortlakerede motor og den varme rødorange tank med målflagstern. Udseendemæssigt er Harley-Davidson XL Sportster 883R en frisk variation over Sportster-temaet, der har været på banen siden Harley-Davidson introducerede topventiler på deres basismodeller i 1957. Harley-Davidson har i denne omgang hentet inspiration fra de meget succesrige dirttrack-maskiner, som blandt andre stuntlegenden Evel Knievel benyttede sig af i 1970'erne. Sportster 883R er dog ikke nogen racer. Det forhindrer en ydelse på 53 hk og en topfart på 140-150 km/t, men med nye dobbelte skivebremser på forhjulet og en god frilægningshøjde i stellet er der alligevel dømt sjov og ballade med modellen. Tøfferi Den store, tunge, tocylindrede V-motor kræver en særlig startprocedure i retning af to kip med gashåndtaget, inden elstarteren aktiveres. Sportsteren kvitterer med en dejlig bastant lyd. Det karakteristiske V-twin-tøfferi og de godmodige vibrationer føles tillidsvækkende. De fleste vil kunne lide den oprette kørestilling på den slanke cykel. Sportsteren skal have ros for de dejlige brede greb og blinkanlægget, hvis programmering er så velvalgt, at den faktisk matcher svingmanøvrerne i trafikken. Det enlige speedometer er bogstaveligt talt lige i øjet. Her er ikke meget, som hindrer udsynet til vejbanen. Omgivet af matsorte dele kommer speedometeret let til at minde om et kikkertsigte, når man jager rundt med den sportslige Sportster på de små sideveje. Populær mekanik Gammeldags stødstangsmotor. V-twin med 45 grader mellem cylindertårnene. Tørsumpsmøring. 'Skinkedåse'-luftfilter og 'peanut'-benzintank. Dobbelt, lukket rørstel i stål. Opskriften er lige så velprøvet og enkel, som den er elsket af Sportster-fans. Grundet nutidens røg- og støjkrav er effekten kun 53 hk. Af samme årsag investerer nogle Sportster-ejere i mindre restriktive Screaming Eagle -udstødninger. I modsætning til en del japanske efterligninger efterlader en Sportster 883R sig ikke indtrykket af plastik. Skærmene er for eksempel af rigtigt stål. Det dejligt lydløse og servicefri bæltetræk er en anden Harley-specialitet. En betryggende detalje er bremseanlægget - tre skiver perforeret i oldnordisk slangeornamentik med dobbelte stempler foran - hentet direkte fra topmodellen V-ROD. Bedst ved 88 km/t Takket været et godt moment på 68 newtonmeter, som udvikler sig allerede ved 4.000 omdrejninger per minut, har Sportsteren et dejligt afsæt, som sammenholdt med den oprette kørestilling gør den særdeles velegnet i bytrafik. Gearskiftet fungerer fint, men frigearet er irriterende svært at finde ved stilstand. Trods racing-orange og målflag viser det sig dog hurtigt, at Sportsteren ikke er til de hurtige, snævre kurver. Når man til gengæld åbner lidt i kurverne, bliver det belønnet med det uforlignelige pace, som en Harley-motor yder. Motoren er ikke specielt omdrejningsvillig. Gasresponsen er ikke kvik. Tordenen er længe om at komme. Men når den kommer, så kommer den også i al sin magt og vælde! Maskinen har en pragtfuld kadence - buldrer og tér sig, så det er en fornøjelse - ved 50 miles/h eller 88 km/t, som er den gamle amerikanske hastighedsbegrænsning. Efter at speedometeret har passeret 100 km/t, begynder det at blive knap så morsomt. Her træder vibrationerne fra den store, frygtindgydende V-twin desværre rigtig i karakter. Dårlig bagpå Takket været nye produktionsværktøjer hos Harley-Davidson og en omhyggelig pulverlakering fremtræder den nye Sportster i en nydelig finish. Det solide moment mindsker behovet for gearskift. Med reminiscenser af rystelser og eksplosioner har maskinen sin egen form for overbevisende gewalt. Langtursegenskaberne ved høje hastigheder er dog mere diskutable. Ikke blot ryster dyret. Bagsædepassageren vil på en Sportster aldrig kunne komme til at sidde ordentligt. Ikke blot er bagsædet nærmest et børnesæde. Fodhvilerne er ydermere fastgjort på selve bagsvinggaflen, så fødderne i givet fald følger baghjulets bevægelser. Måske acceptabelt på en Puch Flagskib. På en motorcykel må vi bede om at få bagerste fodhvilere monteret på en stelmonteret konsol - uafhængigt af svinggaflen. Dyr, men ikke for dyr Når det samlede gilde skal gøres op, er de 162.000 kroner, Harleyen koster, dyrt. Men egentlig ikke for dyrt. Konkurrenterne i cruiser-segmentet nærmer sig i dag samme prissætning - uden at have Harley-Davidsons uforlignelige image og gensalgsværdi med sig. R-modellen fås kun i orange. Jubilæumsårgangen kan kendes på 100-års-logoet på forskærm og motorblok.