I fremtiden skal en bil ikke alene beskytte sine passagerer ved en ulykke - den skal også selv blive så forudseende, at den aktivt undgår ulykken, inden den sker. Vejen til denne tilstand er spækket med elektronik. Og noget af det er allerede kendt i dag, noget andet er ren fremtidsmusik. Allerede i dag mødes bilbrochurerne spækket med en lang række forkortelser og sære ord, der dækker over konstruktioner, der skulle give højere sikkerhed. Vi nævner i flæng: ABS, ESP, EBD, afstandsradar, bremseassistent etc. Alle bilfirmaer med respekt for sig selv forsker i disse fremtidige sikkerhedsdetaljer, men Renault har netop slået dørene op til et af deres testanlæg ved Paris, hvor en række biler var udstyret med ting, som først bliver standard i de kommende år. Vi tog et par smagsprøver: ABS-bremser: Hverdagskost for de fleste danske bilister. ABS har været standard på næsten alle nye biler i Danmark i de seneste 10 år, og i dag er det stort set umuligt at købe en ny bil uden ABS. Eneste undtagelse kan være et par hengemte Ladaer, der har skjult sig hos forhandlerne. En tilføjelse til ABS er EBD: Electronic Brake Distribution. Den fordeler bremsekraften mellem for- og baghjul og tager f.eks. hensyn til bilens vægt. En ekspert som f.eks. en racerkører kan bremse lige så kraftigt i en bil uden ABS som i én med ABS, men det kan en normal bilist ikke. Og slet ikke, hvis vejen er glat eller våd. Afstandsalarm: Masser af ulykker sker fordi bilerne kører for tæt på hinanden. Lovgivningen kræver, at bilerne holder en afstand, der svarer til to sekunders køretid - men det overholder de færreste, når trafikken er tæt på motorvejen i myldretiden. Det har Renault en løsning på: en radar monteret forrest på bilen kombineret med en 'aktiv' speeder, der sparker igen, hvis føreren kommer for tæt på den forankørende. 'Sparket' i speederen bliver kraftigere, jo tættere bilerne kommer på hinanden. En variant af dette system er den adaptive fartpilot, som allerede findes hos bl.a. Mercedes og BMW. Den nedsætter automatisk farten på bilen, hvis den kommer for tæt på. I begge systemer kan føreren tage magten over systemet og holde både fart og afstand, hvis han ønsker det. Bremseassistent: Gør præcis det, den hedder: Den assisterer til en kraftigere opbremsning. I en normal bil er de færreste bilister i stand til at træde så hårdt på bremsepedalen, at ABS-systemet aktiveres - og kun da opnås den kortest mulige bremselængde. Bremseassistenten hjælper til med at få bremsetrykket op på det maksimale med det samme - en stor hjælp i en katastrofesituation. På Renaults testbane blev der lavet et forsøg, hvor en gummidukke uden varsel blev smidt ud foran biler med og uden bremseassistent. Og den rent subjektive fornemmelse var i hvert fald, at føreren var i stand til at bremse for fuld styrke helt fra begyndelsen i den bil, der var udstyret med bremseassistent. Dette stykke sikkerhedsudstyr er på hastig udbredelse - også i små biler som f.eks. Renault Clio og Opel Corsa. ESP-system: Står for Electronic Stability Program og er godt på vej til større udbredelse i Danmark - takket være en ny afgiftslempelse. Virkemåde: Hvis systemet opdager, at bilen begynder at skride ud, reduceres motorkraften og der bremses på ét eller flere hjul - alt sammen for at tage farten af bilen og genoprette stabiliteten. På Renaults testbane kunne man gennemkøre en fugtig slalombane med eller uden ESP - og når bilen stod på tværs af banen efter en hylende udskridning, var det tegn på, at føreren havde overvurderet sine evner uden ESP. Men ESP-systemet skal opleves, før man tror på, hvor effektivt det er. ESP er efterhånden standard på alle store og halvdyre biler, men kan også fås til helt små biler, f.eks. Fiat Panda. ESP er mest udbredt i europæiske biler - japanerne og koreanerne halter noget bagefter endnu. Pre-crash system: Forskningen viser, at ulykker kan forudses et sekund før de indtræffer. Det er muligvis for sent for føreren at reagere, men bilen kan godt nå at 'tage sig sammen'. F.eks. ved at stramme sikkerhedsselerne, gøre bilens airbags klar til affyring og justere sædernes ryglæn til lodret stilling. Måske kan bilens radar og et indbygget kamera tage et billede af forhindringen og lynhurtigt vurdere, hvordan bilen bedst muligt kan yde beskyttelse. Lyder som ren fremtidsmusik, men er allerede indført i begrænset omfang i de dyreste Mercedes-modeller, og Renault arbejder også med ideen. Punkterfrit dæk: Nu er punkteringer med moderne dæk uhyre sjældne, men måske netop derfor kan følgerne være ret så voldsomme, hvis et dæk endelig punkterer. Hvis det sker ved høj fart, er det ofte umuligt at bevare kontrollen over bilen. Med det punkterfrie dæk af typen Pax fra Michelin, kører man fint videre, selv om dækket har tabt pusten. Inde i dækket sidder en kunststofkant, som gør det muligt at køre videre med begrænset fart. Indtil videre en yderst eksotisk detalje, som nærmest kun monteres på skudsikre ministerbiler. Prisen på cirka 20.000 kroner afskrækker normale bilister. Xenonlys: I Europa sker 40 procent af alle dødelige ulykker i mørke, men kun 10 procent af den samlede trafik foregår, når dagslyset er væk. Der er altså al mulig grund til at sikre sig det bedst mulige udsyn. En løsning kan være xenonlys, som stadig er en ret kostbar affære. Til f.eks. VW Golf koster de cirka 25.000 kroner. Lygterne giver et kraftigt lys - næsten dobbelt så kraftigt lys som normale halogenlygter. De skal have en automatisk højdejustering, så de altid er korrekt indstillede - ellers kan de blænde noget så grusomt. Tilbehørsmarkedet vrimler med uoriginale og ofte ulovlige xenonlygter til eftermontering. Fremtiden hedder drejelige xenonlygter, der er i stand til at lyse om hjørner - men det bliver de ikke billigere af.