Med stil som et amerikansk dollargrin fra fars ungdom og en motor på størrelse med en god stor bil er Yamahas XV 1900 Midnight Star en kæmpe cruiser, som også Harley-Davidson-fans bør tjekke ud, inden de køber den næste motorcykel. For selv om stilen er retro, så er teknikken og kørslen helt moderne og velfungerende. Og det til en pris, der vil ligge 150.000-200.000 kroner under de tilsvarende Harley-priser, når den kommer til salg i Danmark i løbet af juni. Selv for en, som ikke normalt tænder på de store cruisere, er det svært at være upåvirket, når startknappen får de første dybe drøn frem fra Yamahaens to enorme cylindere. For V2-kendere er det klassisk musik, der forlader den store orgelpibe på højre side. Lyden er markant, men trods alt så dæmpet, at hækken ind til naboen ikke bliver en ny krigsfront. Omdrejningstælleren er der ikke meget brug for, for rytmen fornemmes tydeligt, selv om motoren meget overraskende banker af sted uden at levere ubehagelige rystelser under kørslen. To balanceaksler og den fint afstemte opsætning sørger for en opførsel, der er så rolig, at selv sidespejlene er knivskarpe at kigge i undervejs. Det er ikke en selvfølge for V2-maskiner. Ren muskelkraft Motoren, der er en fuldvoksen storebror til V2'eren på Yamahas højbenede MT-01-sportcruiser, leverer rigelige 100 hestekræfter. Men bl.a. de særlige EXUP-ventiler på udstødningen medvirker til at brede effekten ud, så allerede ved 2.500 omdrejninger i minuttet yder motoren et voldsomt moment på 168 nm. Og når omdrejningerne ligger ideelt mellem 2.000 og 3.000, giver det en skøn rendyrket fornemmelse af ren muskelkraft, når gashåndtaget drejes rundt, og ekvipagens samlede vægt på over 400 kg buldrer frem. Hvad kørslen angår, så er det værd at bemærke, at remtrækket ikke bare er nemt at vedligeholde, det er også med til at overføre kraften på en civiliseret måde. Blandt andet dæmpes rykket lidt fra de store cylindere, hvis gassen slippes for hurtigt. Til snoede veje Ved første øjekast ser maskinen nærmest truende stor ud. Men på plads i sædet er oplevelsen en anden, for vægten ligger så lavt, at den er nem nok at håndtere, både ved start og landing og især under kørslen. Det brede styr og den bredsiddende stilling øger fornemmelsen af storhed og styrke, og det var ren fornøjelse at prøvekøre den på de små, snoede og smukke veje langs Fyns vestkyst. Den kører næsten sig selv, og heller ikke forårets møg på asfalten fik den til at slingre. Kun i et par meget skarpe sving skrabede de store fodplader mod underlaget, og når der skulle bremses lidt akut, gik de tre store skivebremser - to for og en bag - solidt til opgaven. De virker, som om de selv i alvorlige situationer kan magte de mange kilo. Affjedringen både i den store teleskopforgaffel og i den centralt placerede støddæmper bag virker fast og robust, men på bumpede veje kom vi nogle gange ud i en vuggende adfærd. Det kan dog nok mindskes ved at stramme den bagerste fjederforspænding. Cruiseren var på hjemmebane på de mindre veje, hvor vi tog os tid til at nyde anemoner, fasaner og de spæde grønne farver. Til gengæld var den mindre sjov på den direkte motorvejstur fra Odense til København. På Storebæltsbroen i modvind måtte vi helt ned på 90 km i timen for at få - ikke sjælen, men - overkroppen med hele vejen. Det er jo ikke overraskende for en cruiser med et bredt styr, men det udstiller, at skal der tages bare lidt længere ture på kolossen fra Japan, så vil det være klogt at få anskaffet et vindspejl til at pløje sig gennem vinden. For resten af opgaven klarer den fint med sin solide jordvindende adfærd, og siddestillingen er god for flere timer i den brede saddel. Bagsædet var der ikke lejlighed til af få afprøvet. Gennemført Udseendet med de store forkromede forlygter, de blanke striber langs tanken, de fine store skærme, det sorte stel, de massive cylindere og den lange lave form udstråler en original 50'er stil. Den forstærkes også af instrumenterne på benzintanken, der umiddelbart ser lidt altmodische ud, men som også kan skinne med neonblå tal om natten. Et problem med instrumenternes placering er, at det kan være svært under kørslen at få kigget ned på dem dernede mellem benene. Motorcyklens samlede udtryk er gennemført, men uden at være brovtende. Tilskuerne kaster sig ikke over den, de kigger lige et par gange, inden de lidt overraskede kommer hen og siger noget om, at 'den er nu flot, og den er noget stor, ik?'. Og det kan der jo kun svares bekræftende på. Yamaha har med denne her placeret sig solidt i gruppen af de nye cruiserbamser, hvor fabrikkerne for tiden konkurrerer om at få de største på banen. Spørgsmålet er, om ikke V2-erne på et par liters størrelse er ved at toppe. Der er næppe rimelighed i at lade dem gro yderligere. Men lyden af de store cylindre banker måske nye købere på banen.