Susse Fischer er arkitekt og designer med en rig og varieret produktion bag sig. Fra kontormøbler til Øresundstog, fra butiksdesign til Havnescenen.
Men én ting har hun til sin egen undren aldrig tegnet – og det er en barstol. »Jeg burde ha’ tegnet en barstol, for jeg har siddet virkelig meget på dem og besidder dermed en ikke ringe ekspertise«, siger hun.
Barstolen freder pigen
»Barstolen er et fantastisk vigtigt møbel. Når man er pige, og som jeg har rejst meget, så lærer man, at barstolen er et fristed. Man sætter sig hen på en barstol og bliver venner med bartenderen. Så er man fredet«.
»En gang boede jeg på Hotel Algonquin i New York en måned, mens jeg lavede en udstilling. Hver aften, når jeg kom hjem, gik jeg lige omkring baren for at slappe af og sludre med George, bartenderen. De aftener, hvor jeg kom senere hjem end normalt, holdt han baren åben for at være sikker på, at jeg var o.k.«. George er et pragteksemplar af en bartender. Og han har stolte aner. Fra Babylon med de hængende haver over Pompeji og Rom og op gennem renæssancen har byer haft én ting til fælles: Der har altid været godt med hore- og værtshuse.
