Tre ud af otte københavnske møbelbutikker havde glemt at skilte med deres organiserede rabat til medlemmer af rabatordninger som Forbrugsforeningen eller Lærernes Indkøbscentral (LIC), da politikenTjek kom på besøg.
Ifølge loven skal butikkerne ellers skilte tydeligt med de organiserede rabatter allerede ved butikkens indgangsparti.
Skiltningen skal indeholde en kort besked om, at her giver man organiseret rabat - og hvilke grupper der kan få rabatten, fortæller jurist Carsten Strøjer fra Forbrugerombudsmanden.




























