Spørgsmål fra læser Helen Koskela
I en tv-udsendelse 4. september talte du om to forskellige typer agapanthus.
Sidste år anskaffede jeg en agapanthus africanus ’Donau’, som måske er den type, du omtalte som den smalbladede type. Jeg tog den ind i vinter, og bladene visnede væk. Hvor meget eller hvor lidt frost kan den tåle, hvis det er den type agapanthus? Skal jeg skære blomsterstanden væk, så snart den er afblomstret?
Et andet spørgsmål er om nerier. Jeg har en nerie på 1,5 meter i højden med ret mange knopper. Sidste år, da jeg tog den ind, begyndte knopperne at springe ud. Hvornår og hvor meget kan jeg skære den ned?
Ryges brevkasse: Forklaring på "lyset i mørket"
Svar
Det er sjovt med agapanthus. Jo mere jeg fortæller om den, des flere spørgsmål kommer der, og vi ender helt nede i detaljerne. At hvor meget frost kan den tåle? Det aner jeg ikke, for jeg har ikke udsat den for frost. Jeg har heller aldrig forsøgt mig med at plante dem ud i jorden og lade dem overvintre på stedet, for det tør jeg ikke. Der kan jo risikere at komme så meget frost (som sidste vinter), at de smutter.
Mit sikre råd er derfor, både når det gælder de bredbladede og de smalbladede: Tag potterne ind om vinteren, og sæt dem så køligt som muligt, men frostfrit. En enkelt frostgrad eller to sker der dog ikke noget ved.




























