Kommentar fra læser Hans Jönsson
I midten af halvtredserne var jeg skovfogedelev på Langesø Skovdistrikt på Fyn. Vi var fire elever, der boede på et pensionat i Morud.
Vi skulle selv sørge for brænde til brændeovnene på vore værelser. Vi havde derfor fået et læs gamle egehegnspæle fra en indhegning, vi lige havde taget ned. De var gamle og frønnede, især det stykke, der havde siddet i jorden. Men der var meget godt brænde i pælene, og vi fik hurtigt savet dem ud i passende længder og kørt brændet ind og revet gårdspladsen fint.
LÆS ARTIKEL:Ryges brevkasse: "bløder" birketræet? Om aftenen blev det regnvejr, og da jeg senere på aftenen kikkede ud, var stedet, hvor brændet havde ligget, selvlysende. Det var et helt fantastisk syn. Vi var vel enige om, at det var noget svamp, men hvad det var, viste vi ikke. På det tidspunkt af uddannelsen vidste vi alt om skovens skadelige svampe, men der stod ikke noget i lærebogen om selvlysende svampe. Jeg har tit tænkt på det fantastiske syn, men ikke undersøgt det nøjere.
LÆS KLUMME:Ryges brevkasse: flot portal af japansk pileurt Nu har jeg fundet frem til, at fænomenet er nævnt i bogen ’Skovtræernes sygdomme’ fra 1938 (C. Ferdinansen og C.A. Jørgensen). Der står om honningsvampen: »I forbigående skal nævnes, at honningsvampens mycelier og unge rhizomorfer, ligesom det frønnede træ, er i stand til at lyse i mørke, undertiden endog så stærkt, at man kan se visere og tal på et lommeur«.
