Hvad er Go’ Energi-mærket?
Det runde mørkeblå Go’ Energimærke skal gøre det lettere for forbrugere at vælge energirigtigt, når de køber opvaskemaskiner, køleskabe osv. Mærket har afløst det tidligere Energisparemærke. Go’ Energimærket bliver brugt til de mest energieffektive produkter inden for belysning, opvarmning, hårde hvidevarer og elektronik. Målet er, at mærket bliver udbredt til de 20 procent mest energieffektive produkter på markedet.
LÆS ARTIKELHvem står bag mærket? Det gør Go’ Energi, som er en uafhængig offentlig organisation, der skal fremme effektiv brug af energi i husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet inden for alle former for energiforbrug – undtagen transport.
LÆS ARTIKELNye plusser på lovpligtigt energimærkeHvem kan få energimærket og hvordan? Producenter, forhandlere og grossister kan bruge Go’ Energimærket, når de skal markedsføre eller sælge energibesparende produkter, som er anbefalet af Go’ Energi. Kriterierne for mærket bliver fastlagt ud fra internationale mærkningsordninger. Hvis der ikke findes internationale kriterier, bliver de udviklet i samarbejde mellem Go’ Energi og den pågældende branche. Go’ Energi gennemfører stikprøvekontrol med jævne mellemrum for at sikre, at produkterne lever op til det, producenterne lover.




























