Tredje lørdag i træk, beklager! Men historien om de syge buksbom har trukket dybe spor i danskernes have-plante-bevidsthed, og derfor skal den følges anstændigt til dørs. Sidst har Iben M. Thomsen meldt sig på banen. Hun er seniorrådgiver på Forskningscenter for Skov og Landskab på Københavns Universitet, og så kan det næsten ikke blive finere og mere kompetent. Hun påstår også, at hun læser havebrevkassen i Politiken om lørdagen som det første, og at hun har fulgt levende med i historierne om syge buksbom.
Det bedste er, at hun ikke har fundet fejl eller mangler i min fremstilling. Jeg har bestået! Pyha! Efterfølgende har Iben Thomsen sendt mig en masse materiale om emnet, der ikke ændrer væsentligt ved det allerede nævnte, bortset fra at det næsten er endnu værre! Den nye svampesygdom Cylindrocladium buxicola har bredt sig voldsomt i den forgangne sommer, formodentlig på grund af det regnfulde vejr, og den optræder nu overalt i landet. Det er især parker og kirkegårde, der rapporterer om ulykkerne, og fælles for dem er, at man graver hække op i stor stil, kører dem på forbrænding og planter nye hække af noget andet end buksbom. Sygdommen har været kendt i England siden 1994. I 2000 kom den til kontinentet, og i sensommeren 2010 begyndte den for alvor herhjemme. Men der var også problemer med buksbom inden da. Man har længe kendt en anden svampesygdom, der endda har fået et dansk navn, buksbomgrentørre. Den får også bladene til at blive brune og gule og derefter visne, og den er lige så dødelig som ovennævnte, smitter bare ikke så voldsomt.
