Brev fra læser Erik Larsen, Kgs. Lyngby:
I de seneste 10 år har jeg dyrket tomat- og agurkeplanter i mit drivhus i plantesække placeret oven på kapillærvandingskasser, og selv om jeg har fulgt alle forskrifter mht. gødning i vandet etc., har jeg endnu aldrig fået så stort et udbytte som i mit allerførste hjemmebyggede drivhus for cirka 30 år siden, hvor jeg dyrkede i 10-liters plastspande. I år forsøgte jeg noget andet. Tomater og agurkeplanter blev plantet i 10 liters plastspande fyldt med spagnum, hvor der forinden blev boret drænhuller i bunden af plastspandene, og et fladt stykke skumgummi var blev placeret over drænhullerne, inden spanden blev fyldt med spagnum.






























