I et land, hvor vi halvdelen af året er afhængige af kunstigt lys for at fortrænge vinterens mørke, spiller hjemmets lys og lamper en afgørende rolle. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi sætter op af pendler, standerlamper og bordlamper, eller hvor de opsættes, for det er en mindre videnskab at sætte godt lys, fortæller Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys. Ikke mindst fordi lyset er til for at hjælpe og understøtte synet og dermed er nødt til at tage udgangspunkt i noget fysiologisk, uanset om man taler om valg af lamper, pærer eller placering i rummet. »Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvordan lyset passer øjet fysiologisk«, fortæller hun og forklarer, at øjet fra naturen er godt rustet til at klare en masse forskellige lysstyrker. »Øjet evner at tilpasse sig den pågældende lyssituation, hvad enten der er tale om svagt månelys eller kraftigt sollys, ved hjælp af lysfølsomme celler bag øjet, ved at blænde op og ned for lysindtaget gennem pupillerne og ved at spænde i muskulaturen omkring øjet«.
LÆS OGSÅ Lys med omtanke
Selv om øjet kan meget på egen hånd, skal man – når man lyssætter – sørge for at skabe en jævn og nogenlunde ensartet belysning, så kontrastforholdet mellem lyskilderne ikke bliver for voldsom og sender øjet på overarbejde.
»Man kan kun klare at se en lysmængde, som er 100 gange kraftigere eller svagere end lyset fra en lyskilde et andet sted i samme rum. Ellers vil man komme ud for det, man typisk oplever, når man træder indenfor en solrig sommerdag og pludselig ikke kan se et pluk«, fortæller Anne Bay.
Helt konkret skal man tænke i lys med lys på, fortæller hun og forklarer, at man i stort set alle rum bør operere med en grundbelysning, der kan lyse rummet op ganske svagt, men samtidig nå ud i alle hjørner, og en eller flere arbejdsbelysninger, der skaber rum i rummet ved hjælp af lyskilder justeret efter den enkelte brugssituation.
Fremtidens lys Derudover kan man supplere med en tredje slags lys, effektlys, der tilfører rummet noget ekstra karakter. »Stearinlys er et godt eksempel. Det kan være med til at give lyset en brillerende karakter«. Ny alder kræver nyt lys Eftersom synet har det med at ændre sig gennem livet, bør også lyssætningen ændres. »Vi lægger alle sammen mærke til, at vi bliver dårligere til at indstille øjet i forhold til afstand med alderen, men vi har også brug for mere lys til en given arbejdsopgave, jo ældre vi bliver«, fortæller Anne Bay og forklarer, at en 53-årig helt konkret har brug for dobbelt så meget lys som en 40-årig for at kunne udføre den samme arbejdsopgave. »Den belysning, som passede, da man var 30 år, er slet ikke o.k., når man er 50 år. Der skal meget mere lys til«. Med alderen bliver vi også mere følsomme over for kontraster, og mange vil opleve det som ubehageligt, hvis visse dele af et rum henligger i mørke, mens andre er meget lyse.
