Søren Ryges søndags-beretning om sneens smukke sider

Hvidt-i-hvidt. Vi kalder det køkkenhaven. I juni var træerne et brus af hvidt, for det er hvidtjørn. I juli var alting frodigt grønt af alt det spiselige. I september et farveorgie af georginer. I november trøstesløst sort undtagen buksbomhækkene, der måske har svamp. 9. december den store hvide sne.
Hvidt-i-hvidt. Vi kalder det køkkenhaven. I juni var træerne et brus af hvidt, for det er hvidtjørn. I juli var alting frodigt grønt af alt det spiselige. I september et farveorgie af georginer. I november trøstesløst sort undtagen buksbomhækkene, der måske har svamp. 9. december den store hvide sne.
Lyt til artiklen

Jeg måtte ikke gå ud før Cathrine.

Sneen skulle være helt uforstyrret, som dengang Grethe Risbjerg Thomsen skrev »Vær lidt varsom denne ene morgen, træd forsigtigt i den nye sne. Husk, at her har endnu ingen gået, her bli’r alle dine spor at se«. Cathrine tog 50 billeder, og der var ikke spor på et eneste. Derimod en verden så hvid og så grå, at Hammershøi ville have stået derude og malet hele dagen og fået iskolde fingre. For det er næsten det bedste ved at leve i Danmark: de ustandselige og nogle gange bratte vejrskift, som forandrer alting, især når man bor på landet. Således december 2012, der begyndte præcis med et let drys sne over Djursland den første dag i måneden. Nydeligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her