Spørgsmål fra læser Susanne Dam: Vi har købt et helt fantastisk sted i de svenske skove fyldt med masser af naturoplevelser hver eneste dag: Har badet med moseedderkopper, vækket en flagermus, der sov på kælderdøren, og er omsvirret af sommerfugle, guldsmede, myg og fugle! Og så har vi selvfølgelig masser af mus. De gnaver i alt, så nu er alt af betydning pakket i plastikkasser eller musesikret på anden måde. En enkelt gang har de været inde i vores køkken, men de huller skulle nu være stoppet. Og selvfølgelig har de en fest i vores hule vægge og etageadskillelse, hvor det er helt urealistisk at forhindre dem adgang. Nogle nætter er der muse-motorvej og -stepdans over vores hoveder. LÆS OGSÅRyges brevkasse: Hvorfor skal blomsterne i vejkanten massakreres? For at lægge en dæmper på festen er jeg begyndt at fange mus i vores skur ud fra teorien om, at dem, der forstyrrer inde i huset, nok er de samme, som søger føde i vores udhus. Bruger gode smækfælder og synes, at jeg har fundet en god teknik til at fastgøre fælderne: vridere til forsatsvinduer + en mursten, så der kun er én vej ind, når vi taler om gulvplan (jeg ved godt, at de er eminente klatrere og sikkert også kommer ned ovenfra nogle gange), og Nutella som madding, som ikke kan vippes ud af fælderne. Det går sådan set fint med fangsten: Nedlægger cirka 10 på en forlænget weekend, primært halsbåndsmus. De fleste sidder lige i skabet, om man så må sige, med en knækket nakke og Nutella om munden! LÆS OGSÅRyges brevkasse: Larver æder græsset nedefra Men: Der har været fejlskud. Hvor maddingen er væk, uden at fælden er udløst, eller fælden er udløst uden mus. Begge dele er sådan set o.k., men jeg har desværre også haft et par gange, hvor musen trods al min umage kun har siddet fast med et ben eller hale. Kan du eller mere erfarne musefangere blandt læserne komme med nogle tips til effektiv musefangst? Og måske komme med synspunkter om og erfaringer med musegift, som jeg ikke bruger, bl.a. fordi jeg helst ikke vil have døde mus liggende og lugte. Jeg kan læse mig til på nettet, at musegift med chloralose måske ikke er så tosset for hverken mand eller mus? Svar: Du spørger både læserne og mig til råds, og jeg kommer først, selv om mit bidrag vil være beskedent. Jeg ved godt, at jeg har en slags status som hele Danmarks dyrefænger og -dræber, men det er nu ikke så slemt. I år er det blevet til 1 mink, 1 ilder, 1 fasan, 48 duer (i England), en halv snes haner, 1 syg høne, cirka 20 muldvarpe, 2 rotter og (foreløbig) 5 mus. Fluer, myg og hvepse tæller ikke med. Når det gælder mus, bruger jeg nøjagtig samme metode som dig, dog med en rosin som lokkemad (vi spiser aldrig Nutella). Den kan gøres fast på fælden, så musen ikke kan snuppe den uden at udløse fælden. LÆS OGSÅRyges brevkasse: Hønselort er guld Og ja, det sker også en sjælden gang for mig, at musen ikke er død i smækket. Et ben eller det yderste af snuden! Det samme kan ske med muldvarpe, og jeg tror ikke, at nogen i hele verden kan forhindre det. Dyr må ikke lide i forbindelse med aflivning, men under disse omstændigheder må et vist ’spild’ vistnok accepteres. Jeg vil i hvert fald ikke bruge musegift. Det er den langsomme død, og det medfører ganske rigtigt ofte, at musene ligger under gulve eller inde i vægge og rådner, hvilket er meget ubehageligt. Jeg har heller ikke kendskab til andre typer fælder, der fanger og afliver musene mere effektivt end de velkendte smækfælder. Men lad os høre, hvad læserne siger. Måske findes der en hidtil overset metode, som er 100 procent sikker.