Det fantastiske ved ærteblomster er, at jo mere du plukker til buketter, jo flere blomster får du.

Wiltshire Ripple. Rosebud Shades. Elegant Ladies. Alene navnene er fulde af søde løfter om evig sommer og gammeldags Miss Marple-agtig landsbylykke. Ærteblomsten, Lathyrus odoratus, er havens suverænt mest populære sommerblomst, og med sin flotte højde, viltre vækst, blandede farver og fantastiske duft kaster den et skær af poesi og charme over selv den mest nyslåede parcelhushave. Blandt ærteblomstens dyder hører også, at den generøst giver materiale til et brus af duftende buketter. Hele sommeren igennem. Med ærteblomster er det nemlig sådan, at jo mere man plukker, jo flere blomster kommer der. Det betyder, at du uden at fedte dagligt kan fylde dine egne vaser og oven i købet have nok til værtindegaven og I skal da have en buket med-hjem til vennerne, der kikker forbi i utide. Mere overskudsagtigt bliver det næsten ikke. En lang historie kort Ærteblomsten har en lang og forgrenet historie – så her kommer den korte version. Den første registrerede ærteblomst, Lathyrus odoratus ’Cupani’, stammer fra Sicilien, hvor den blev opdaget af munken Francis Cupani i 1695. Allerede fire år efter blev den dyrket i England, og snart kappedes adelens gartnere passionerede om, hvem der kunne fremavle den mest pragtfulde af slagsen. Resultatet var, at man 200 år efter – altså i 1900 – på en udstilling i Crystal Palace, London, kunne fremvise 264 storslåede og forskelligartede versioner. Store og små, røde og blå. Lilla og lyserøde. Tofarvede, flæsede og fregnede. You name it – they were all there. Sådan noget sker naturligvis kun i England, hvor man er fuldstændig besat af alt, der har med have at gøre. Oceaner blomster I dag kan man slet ikke tælle, hvor mange versioner der findes. Er du ude efter en særlig sjælden form eller farve, kan det klares med en indkøbstur på nettet. Efter en enkelt søgning lander du helt af dig selv i ... England, naturligvis. Se f.eks. www.lathyrus.com. I moderne tid er forædlingsarbejdet især koncentreret om blomster, der er så store og langstilkede som muligt, og størrelsen er gået lidt ud over duften. Så her må du vælge: små (gammeldags) blomster med en meget kraftig duft eller store (moderne) blomster med lidt mindre duft. Er du rigtig smart og vil have begge dele på én gang, sår du lidt af hvert. Ærteblomster for dummies Af en eller anden grund har ærteblomster fået ry for at være lidt vanskelige at dyrke, men sandheden er, at man skal bære sig mere end almindelig klodset ad for ikke at få succes med de langbenede dejligheder. Den nemmeste metode er som følger: Udse dig et solrigt sted i haven. Lug for ukrudt, stik fingeren i jorden, og lav nogle huller, to-tre cm dybe og med ca. 20 cm mellemrum. Kom et frø i hvert hul, dæk med jord, og stik nogle smågrene ned ved siden af. Så har planterne lidt at klatre i, når de kommer op. Du kan også vælge at forspire dine ærteblomstplanter indendørs. Det har den fordel, at de kommer lidt hurtigere i gang og derfor også er hurtigere til at blomstre. Start med at lægge frøene i blød i et døgns tid, så fremskynder du processen yderligere. Så de bløde opsvulmede frø i tørvepotter eller såjord. Et frø i hver potte, så der er plads til, at den enkelte plante kan udvikle sig. Eller så to frø, og tynd ud til én plante pr. potte, hvis begge frø spirer. Sørg for, at planterne ikke står for varmt – 10-15 grader er passende, når først frøene er blevet til små planter. Sørg for, at de får så meget lys som overhovedet muligt, ellers bliver de ranglede og blege. Når planterne har fået deres andet rigtige bladsæt, er det en god ide at knibe toppen af planten. Det vil gøre, at den skyder igen nedefra og på den måde bliver mere busket og kraftig. Vand med en tynd gødningsblanding (f.eks. flydende substrat af den slags, du bruger til dine potteplanter). Væn de små planter gradvist til livet udendørs ved over nogle dage at sætte dem ud om dagen og tage dem ind igen om aftenen. Plant dem ud på deres voksested med ca. 20 cm mellemrum, og giv dem et stativ at klatre i. Beskyt dem eventuelt med fiberdug i de første uger, hvis der er risiko for nattefrost. Herefter kan dine ærteblomster i princippet klare sig selv. Hvis du er flittig med at vande i tørre perioder og gøde lidt en gang om måneden, bliver resultatet ekstra godt. Ærteblomsterne bliver op til 180 cm høje og har brug for noget at klatre i. I starten af juli springer yndighederne ud i en mangefarvet duftende sky. Og så er det ellers bare om at plukke løs. For jo mere man plukker, jo flere blomster kommer der. Omvendt: Hvis ikke du får plukket blomsterne af, vil de blive til frø i løbet af en uge, og derefter vil planten hurtigt holde op med at blomstre. Så det er om at være vaks med saksen. Livslang kærlighed Efter to-tre år med ærteblomster det samme sted vil du måske opdage, at planterne ikke trives helt så fantastisk, som før. Åh nej, tænker man så. Alting var meget bedre i gamle dage. Og trist er det, især fordi man efter nogle år højst sandsynligt er blevet nærmest afhængig af at have ærteblomster lige på den særlige plet i haven, hvor de nu pludselig ikke mere vil gro. Grunden er højst sandsynligt jordtræthed. Så selv om man vander, gøder og på alle måder gør alt godt, hjælper det ikke så meget. Spørger man eksperterne, vil de sige lige præcis det, som du ikke orker at høre. Nemlig at man max skal dyrke ærteblomster to-tre år i træk på det samme sted. Derefter holder man en pause på to-tre år, hvor man dyrker andre afgrøder, der ikke har noget med ærteblomstfamilien at gøre. Men hvad så, hvis man simpelthen ikke kan udholde tanken om tre år uden ærteblomster langs stakittet eller i det til formålet opførte espalier? Jamen, så er der den mulighed, at man simpelthen skifter jorden ud i et spadestiks dybde, cirka 30 cm. Op i trillebøren, hen i et hjørne, og ned med ny dejlig jord, gerne blandet med en god kompost. Det er ikke så besværligt, som det lyder.