Et regnbed minder i princippet lidt om en eng, som tager imod vandet, når åen løber over.

I haven kommer vandet bare fra taget, og bedet ligger i en forsænkning i haven, forklarer rådgiver Jesper Corfitzen fra Haveselskabet. Regnbede sparer kloakken og rensningsanlægget for regnvand og er med til at øge mængden af grundvand. Bedet renser endda vandet, når det passerer gennem mulden. Har man ikke en naturlig fordybning i haven, kan man grave en, løsne råjorden, lægge en blanding af muld og sand over og plante græs, blomster og buske på toppen. Jesper Corfitzen har en række bud på tørstige stauder, der egner sig til regnbede, hvor vejret sørger for varierende fugtighed: Bispehue, bronzeblad, dagliljer, engstorkenæb, fredløs, kongebregne, kæmpestor skærmstenbræk, sibirisk iris og trævlekrone. Skal der buske i bedet, anbefaler Jesper Corfitzen: bærmispel, surbær, rød kornel og havtorn. Velegnede løgplanter er vibeæg og dorotealilje. Regnbede skal ligge mindst fem meter fra huset og med fald væk fra bygningen. Vandet kan ledes til det lave bed via et rør eller en rende med fald mod bedet. Får man meget vand, kan man lave overløb til andre bede eller en faskine. Et surbundsbed kan også aftage store vandmængder, hvis man anlægger det med omtanke: »Læg bedet lavt, drop bundmembranen og husk at løsne råjorden under spagnummen«, råder Jesper Corfitzen og anbefaler surbundsplanter som blåbær, bregner, lyng, primula og rododendron. Man kan også plante træer, som suger meget vand. Blandt de tørstige sorter er hjertetræ, trompetkrone, sumpcypres og dunbirk. »Sæt dem i en lavning, hvor der typisk er mest vådt«, anbefaler Jesper Corfitzen. Regnvandet kan naturligvis også bruges til en decideret havedam.