Min skyline er nordvendt og vender ud mod Helligåndskirken, så den fanger alt det lys og klokkespil, den overhovedet kan fange. Det giver et fantastisk lys og liv. Under min skyline står en divaneser, som jeg ligger på og tænker og kigger op. Det at kunne ligge indenfor og kigge op på himlen, fuglene og skyerne minder mig om en græsmark – men uden alle generne.
Faktisk har jeg ikke noget imod mørke, og jeg elsker vintermånederne. Tit trækker jeg gardinerne for nogle af mine vinduer, fordi der simpelthen kommer for meget sollys ind. Jeg tror, jeg har en af Københavns allerlyseste lejligheder. Og det er da dejligt, men jeg er virkelig ikke afhængig af sollys, som mange andre.



























