Denne klumme handler per definition om have og natur. Jeg vil dog i dag gå uden for haven, for det gør jeg hver dag. Grusvejen til og fra mit sted snor sig igennem 1,5 km danske marker, og jeg kender dem lige så godt, som jeg kender min have. Mine børnebørn gør også. De ved præcis, at dér er græsmarken, hvor der slås græs og laves rundballer tre gange hver sommer. Dér er kornmarken, hvor der høstes i august, enten hvede, byg eller rug, og derovre kan I se en rapsmark, som blev sået i september og bliver gul næste år. Det er lige så elementært som at kende musvitten, mælkebøtten, en Mercedes og den sidste vinder i ’X-Factor’.
Nej, det er det ikke. Jeg laver jævnligt et lille nummer, når jeg kører bil igennem Danmark sammen med andre voksne, især yngre. Spørger dem om, hvad der vokser på alle de marker, vi kører forbi. Uvidenheden er rystende. To tredjedele af Danmark består af dyrkede marker, men de fleste danskere kan ikke se forskel på en bygmark og en hvedemark – ikke engang om sommeren.
