Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ryges klumme: Alle bør kende markernes afgrøder

Den gamle børnesang 'Nord og syd og øst og vest' beskriver de almindelige korntyper: 'Hveden er en vigtigpeter, er skaldet, tæt og tyk.
Havremandens klokker
ringer, når han rokker.
Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg'. Jens Dresling/POLFOTO
Den gamle børnesang 'Nord og syd og øst og vest' beskriver de almindelige korntyper: 'Hveden er en vigtigpeter, er skaldet, tæt og tyk. Havremandens klokker ringer, når han rokker. Rug har ikke nær så lang og flot paryk som byg'. Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Denne klumme handler per definition om have og natur. Jeg vil dog i dag gå uden for haven, for det gør jeg hver dag. Grusvejen til og fra mit sted snor sig igennem 1,5 km danske marker, og jeg kender dem lige så godt, som jeg kender min have. Mine børnebørn gør også. De ved præcis, at dér er græsmarken, hvor der slås græs og laves rundballer tre gange hver sommer. Dér er kornmarken, hvor der høstes i august, enten hvede, byg eller rug, og derovre kan I se en rapsmark, som blev sået i september og bliver gul næste år. Det er lige så elementært som at kende musvitten, mælkebøtten, en Mercedes og den sidste vinder i ’X-Factor’.

Nej, det er det ikke. Jeg laver jævnligt et lille nummer, når jeg kører bil igennem Danmark sammen med andre voksne, især yngre. Spørger dem om, hvad der vokser på alle de marker, vi kører forbi. Uvidenheden er rystende. To tredjedele af Danmark består af dyrkede marker, men de fleste danskere kan ikke se forskel på en bygmark og en hvedemark – ikke engang om sommeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her