Det var 21. december, tre dage til jul, årets korteste dag, men også en af de bedste. For da sagde far til mig, at jeg skulle cykle om til gartneren efter en blomst til mor. Det gjorde jeg med glæde, for så kom man ind i drivhuset, hvor der altid lugtede godt af jord og blomster, og så fandt han den flotteste julebegonie, pakkede den smukt ind og sagde, at jeg skulle hilse min mor og ønske tillykke med fødselsdagen.
Sådan var det hvert år i den lykkelige barndom, selv om vi også syntes, det var synd for hende at have fødselsdag tre dage før jul, hvor hun havde uendelig travlt med alting og aldrig ønskede sig noget. Den slags glemmer man ikke. Heller ikke, at jeg holdt skarpt øje med bøgetræerne i maj og plukkede en buket til hende, når de sprang ud. Og at jeg nogle uger senere cyklede ud i Hogelund Skov og plukkede en buket liljekonvaller. Hun blev så glad hver gang, og selvfølgelig er der plantet liljekonvaller på hendes gravsted.
