Lyt til artiklen
Birthe: Vi var for nylig i vores sommerhus i Rødhus. Det var de dage med skiftevis styrtregn og sol indimellem. En morgen efter morgenmaden og avislæsningen havde jeg lagt mig på sengen til lidt ekstra afslapning. Pludselig var der en, der rodede mig i håret. Jeg satte mig op – og hvem sad på min hovedpude? En sød tudse!
Hvordan den var kommet op i sengen, ved jeg ikke, men jeg sagde: »Nej, lille ven«. Jeg lempede den ud af vinduet og ønskede den held og lykke. Den var sød! Var det en frø, ville jeg have kysset den. Måske var det en prins. Måske er jeg gået glip af noget!
