Vibeke Rydzy: Vi har et gammelt poppeltræ, som i 32 år har været havens vartegn. Træets alder er nok 50-55 år, og det er 20-25 meter højt. Desværre er træet de seneste 3-4 år begyndt at tabe sine blade i maj-juni. Halvvisne. Men det er værst i år. Toppen ser meget vissen ud, desværre. I starten troede vi, det var på på grund af tørke, måske sygdom. Men kan det være på grund af alderdom? Hvad gør vi? Er det nogen god idé at styne det?
Søren Ryge Petersen: Ak ja, jeres poppel er blevet gammel. Så enkelt er svaret, og det er overraskende for de fleste, at så store træer ikke bliver ældre. Derfor er jeres egen tanke om at styne træet helt perfekt, for sådan har man gjort med popler i hundredvis af år. At når de nåede en vis alder og højde, har man brutalt savet stamme, over tre-fire meter over jorden. Så reagerer træet med at sende en masse nye skud op, og efter syv år skar man også dem af og brugte dem til brænde eller bæredygtige kvashegn mellem markerne. Dermed opstod billedet af de stynede popler, der er indbegrebet af et bondelandskab, især i den østlige del af landet. På den måde kunne træerne blive meget ældre, for selv om stammen blev mere og mere skrøbelig, var der stadig liv i det yderste afgørende vækstlag, og stammen havde ikke en vældig krone at bære på. Til sidst kunne den blive hul. Uglerne elskede at lave reder i de stynede popler, og H.C. Andersen blev inspireret til sit eventyr om ’Fyrtøjet’.
