Michael: Så er det nu, hvepsene dukker op. Visse af dem synes, at det er perfekt at flytte ind i vores huse.
Sådan var det for et par år siden, hvor en familie var flyttet ind i mellemrummet mellem kælderloft og stuegulv. I en sprække mellem havedør og murværk fløj de lystigt ind og ud. Pyt, tænkte jeg og sprøjtede insektgift ind. Dette var de lystige flyvere dog ligeglade med. Ergo måtte boet findes langt inde under gulvet.


























