Karl Eriksen: Jeg købte for et par år siden en hytte og en naturgrund i Sverige. Det var et dødsbo, og stedet havde ikke været fast beboet af mennesker i omkring fem år, da jeg overtog det. Blandt de dyrearter, som har haft og stadig har et godt liv på dette sted i fred for mennesker, er skovmyrerne. De har bygget flere meterhøje bo på grunden, og uheldigvis også lige op ad huset. Man kan dårligt træde ud af dørene, uden at de begynder at kravle op på en.
Mellem de store myrebo og nogle æble- og rønnebærtræer, hvor de har deres bladlus gående, går der ligefrem en motorvej, fordi de har slidt græsset ned.


























