Mange køber det størst mulige tv-apparat til færrest mulige penge, hvilket – i enkelte situationer – kan være en fin prioritering. Men ofte er det omtrent det mest forkerte at gøre, og det vender vi tilbage til. Der er nemlig mange faldgruber, når indkøbet drejer sig om et fladskærms-tv, og det er ikke så mærkeligt, at der ofte ryger et fejlkøb eller to over disken. Især når luften fyger med tekniske betegnelser og løfter om fremtidige tv-signaler og film i topkvalitet, som de færreste kan gennemskue værdien af. Derfor vil vi her forsøge at give nogle råd, der gør det lettere at vælge rigtigt. Pas på størrelsen Lad os starte med at aflive myten om, at du altid skal købe det største fladskærms-tv, du har råd til. En god tommelfingerregel er, at når du sidder i den afstand fra skærmen, du sædvanligvis gør hjemme i stuen, skal en flad hånd i udstrakt arm kunne dække for tv-apparatets billedflade. Kan du ikke dække skærmen med din flade hånd på denne måde, er apparatet for stort. Ulempen ved at købe for stort i forhold til, hvor langt du sidder fra billedet, er, at du let kan skelne de enkelte billedpunkter i et almindeligt tv-billede eller en ’gammeldags’ dvd-film. Det giver en frygtelig grumset billedoplevelse, som man hurtigt bliver træt af. Omvendt kan du trygt købe et større tv (eller rykke tættere på) hvis du ser signaler i en af de ultradetaljerede ’High-Definition’ (HD) standarder. Men det gør du kun, hvis du spiller på en Xbox 360 eller en PlayStation 3. Eller hvis du – som en af de indtil videre ganske få – abonnerer på en HD tv-pakke eller har anskaffet en afspiller af typen HD-dvd eller Blu-ray. Alle andre må pænt vente på, at HD tv bliver almindeligt udbredt via sendenet, kabel og satellit, og her går mindst et par år. Indtil da må vi leve med de kendte, lavopløselige ’standard definition’ signaler. Men selv når HD bliver hverdag, ryger alle dvd-filmene næppe på lossepladsen, for så stor en revolution er HD altså heller ikke. Under alle omstændigheder nærmer vi os her den eneste universelle sandhed på fladskærms-markedet: At ingen enkeltmodel er det rigtige køb for alle. Derfor vil vi definere tre typiske tv-købere og pejle os ind på, hvad de hver især skal lægge vægt på, før de svinger dankortet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























