Jeg hører næsten altid musik på cd’er.

Jeg holder meget af albumformatet, og jeg vil kæmpe for det til det sidste. Godt nok har jeg accepteret, at mange – især unge mennesker – kun køber tre af mine numre på iTunes, men jeg har det stadig sådan, at det ikke er nok at købe en single, hvis man vil have et nuanceret billede af mig som sangskriver. Musik skal være flerdimentionel Jeg går altid efter at lave et album med en samlet historie, og det bliver jo ødelagt, når man køber numrene enkeltvis. Derfor kan jeg også godt lide lp’en, fordi den er et helt værk med en side A og en side B. Jeg vil gerne have en pladespiller igen. Samtidig synes jeg, at det er fantastisk, at man kan tage musikken med overalt. Musik er endimensionelt, og mennesker, der lytter, skal selv forme deres egen flerdimensionelle oplevelse af det. Hvis man kører og hører musik i bilen, smelter musikken sammen med de ting, man ser ud ad bilruden, og så bliver det en samlet oplevelse. De andre sanser er lige så meget med til at forme oplevelsen af musikken. Oplevelse frem for kvalitet Jeg hører meget musik sammen med min søn på to et halvt, og det er for det meste i bilradioen, hvor der også er en cd-afspiller, eller på et lille konfirmationsanlæg inde i stuen. Vi kan godt lide at danse og hoppe rundt, når vi hører musik. Det er fedt. Jeg går egentlig ikke så meget op i kvaliteten af lyden. Når jeg sidder nede i kælderen og laver musik, bliver jeg feinschmecker. Så går jeg meget op i, at det lyder rigtigt og godt. Men det vigtigste er trods alt, om følelserne er til stede i musikken.