World wide web er, som navnet antyder, en global markedsplads med vide muligheder for at finde fine tilbud. Men danskere svinger i meget begrænset omfang kreditkortet i andre butikker end dem, der ender på .dk.
En ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for erhvervsorganisationen DI, viser, at 54 procent af danskerne ikke har købt varer fra en udenlandsk hjemmeside det seneste år. Undersøgelsen bekræfter andre af sin art. Ifølge den seneste e-handelsanalyse sker 76 procent af forbrugernes onlinekøb i danske butikker. Blot seks-syv procenter handler udenlandsk
»Rigtig mange danskere og europæere anser ikke nethandel for at være et internationalt marked og holder sig derfor til hjemlige netsider. Potentialet bliver ikke udnyttet godt nok«, siger Lars William Wesch, branchedirektør i DI Handel.
Undersøgelser fra EU-kommissionen viser, at blot seks-syv procent af alle nethandler krydser landegrænser. Lars William Wesch fremhæver, at de nationale skyklapper foran skærmen er til skade for både erhvervslivet og forbrugeren.
»Vores interesse er at skabe mere gennemsigtighed, så europæiske forbrugere køber mere på danske hjemmesider. 500 millioner forbrugere er jo mere interessant end blot 5 millioner. Og hvis forbrugerne kigger ud over grænsen, finder de et større marked med et større kvalitets- og prismæssigt udbud«, siger han. Mangler tillid
Fire ud af ti forbrugere, der klikker uden om udenlandske tilbud på sko, rejser og elektronik, forklarer i undersøgelsen, at de enten ikke har tillid til butikkerne eller ikke kender deres rettigheder.
Herhjemme har e-handelsmærket haft held til at øge tilliden mellem forbrugere og butikker, viser flere analyser. DI ønsker derfor at udbrede en certificeret mærkning, og i den nye undersøgelse svarer 65 procent, at et europæisk e-mærke vil øge tilliden til andre landes netbutikker.
Økonomi- og Erhvervsministeriet er lydhørt og har netop søsat ’E-handelsprojektet’ – en arbejdsgruppe, der skal sætte skub i det digitale indre marked.
»På tværs af grænserne er e-handlen stagneret. Vi undersøger nu, hvad der bedst vil virke for at fremme e-handlen internationalt, og et fælles e-handelsmærke er vores hovedhypotese«, siger Kenneth Skov Jensen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Frem mod det danske EU-formandskab i 2012 vil projektgruppen kortlægge årsagerne til forbrugernes indkøbsmønstre. Formodningen er, at sproglige, kulturelle og rettighedsmæssige forskelle spiller en stor rolle.
»I dag har vi fælles mærkning inden for økologi og miljø, der signalerer ensartethed til forbrugerne. Hvis man får en sikkerhed for, hvad den erhvervsdrivende står for, har man fjernet en barriere«, vurderer Kenneth Skov Jensen. Netshoppere er bedre stillet end gadeshoppere
Den selvfinansierende nonprofitinstitution E-handelsfonden administrerer ordningen, som 704 netbutikker betaler for at være på. I går fik firmaet Dintaeppekaede.dk frataget sit e-handelsmærke efter gentagne gange at have misligholdt aftalte leveringstider og hindret kunder i at komme i kontakt med virksomheden.
Direktør i E-handelsfonden Lars Schmidt Larsen mener, at den løbende kontrol og skærpede etiske krav stiller shoppere bedre på nettet end på gaden.
»Jeg vil lægge hovedet på blokken og sige, at forbrugere er bedre sikret ved at handle i e-handelsmærkede butikker end i fysiske forretninger. Vi godkender selskaberne og kontrollerer dem løbende, ligesom vi tilbyder forbrugere en uvildig jurist til at tage sig af tvister«, siger han.
EU-kommissionen har en ambition om, at 20 procent af alle e-handler skal være grænsekrydsende i 2015. En tredobling i forhold til i dag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview